Den 28. og 29. august får Danmark statsbesøg fra Frankrig. Den franske præsident Emmanuel Macron besøger Danmark og også Industriens Hus.

Når man arbejder med digitalisering, er statsbesøget en særlig begivenhed. Emmanuel Macron har nemlig høje teknologiske ambitioner for Frankrig og for Europa. Macron har ikke bare lanceret verdens største iværksættermiljø ”Station F” med iværksætterprogrammer indenfor f.eks. foodtech, cybersikkerhed og digital sundhed, men har også omfavnet kunstig intelligens og lanceret en fransk strategi på området.

Strategien er ikke tomme ord – den bakkes op med en finansiering på 1,5 milliarder euro, altså omkring 12 milliarder danske kroner, og har som ambition at udfordre den kunstige intelligens’ store spillere i form af USA og Kina. Som Macron sagde til Wired tidligere på året:

”I think artificial intelligence will disrupt all the different business models and it’s the next disruption to come. So I want to be part of it. Otherwise I will just be subjected to this disruption without creating jobs in this country”.

Ikke noget tech-udgangspunkt

Et interessant aspekt ved Macrons fokus på kunstig intelligens er, at det ikke har et teknologisk udgangspunkt, men et politisk – kunstig intelligens er ikke bare en teknologisk revolution, men også en politisk revolution, der kræver en stillingtagen til, hvad kunstig intelligens skal bruges til, hvordan og med hvilke begrænsninger. Når kunstig intelligens allerede nu er ved at ændre vores samfund, er vi nødt til at styre udviklingen. Ikke for at stoppe forandringen, og de store positive potentialer, der f.eks. er for folkesundheden, når kunstig intelligens tages i anvendelse på sundhedsområdet, men for at tage politisk stilling til, hvilket samfund vi gerne vil have med en udbredt anvendelse af kunstig intelligens.

Det er standpunkter, som jeg er meget enig i. Accepterer vi, at den kunstige intelligens er kommet for at blive, kan den måske vigtigste politiske udfordring koges ned til følgende spørgsmål. Blot fordi vi KAN gøre noget med teknologien, betyder det så, at vi SKAL? Vi skal med andre ord sætte rammer for anvendelsen af kunstig intelligens og tage styringen med samfundsudviklingen på tværs af erhvervslivet, forskningsverdenen og politikerne. Vi skal have alle med, når vi finder gode løsninger på samfundsudfordringer.

Der mangler en debat

Jeg vil langt hellere have en saglig samfundsdebat om kunstig intelligens, der balancerer hensynet til det enkelte menneske med muligheden for nye værdiskabende forretningsmodeller, end kulørte fremtidsscenarier om en løbsk kunstig intelligens, der overtager verden.

For selv uden realiseringen af en dystopisk fremtidsvision, er der reelle udfordringer i anvendelsen af kunstig intelligens. Et eksempel er gennemsigtigheden i algoritmen bag den kunstige intelligens, og de afledte konsekvenser af algoritmen. Diskriminerer den kunstige intelligens visse befolkningsgrupper i forhold til f.eks. social arv, race eller genetik? Og hvilket ansvar kan der tillægges den kunstige intelligens?

Skal vi kunne sætte turbo på udviklingen af kunstig intelligens i en dansk kontekst, er der brug for, at de politiske rammer og svar på de store udfordringer er på plads. Det måtte rigtig gerne ske i en dansk strategi for kunstig intelligens. Der kan vi søge inspiration i Frankrig, men vi kan også kigge mod både Norge, hvor der er skabt et kraftcenter for kunstig intelligens i et samarbejde mellem virksomheder og forskningsverdenen, og mod EU, der årligt skal investere 20 mia. euro i kunstig intelligens fra 2020. På det lidt mere tekniske plan kan vi lade os inspirere af den internationale standardiseringsverden, der aktuelt er i gang med at tage de første skridt mod en ISO-standard for kunstig intelligens. Her er det også vigtigt, at vi som et af verdens mest digitale lande deltager i arbejdet og præger udviklingen.

Vi skal lade os inspirere

Vi bør lade os inspirere af Macrons lederskab for at få AI på dagsordenen. Inden for en overskuelig fremtid kommer der folketingsvalg og derfor vil der skulle udarbejdes et nyt regeringsgrundlag, hvor en national strategi for kunstig intelligens bør være en bunden opgave. En strategi, der ikke blot sætter de nødvendige rammer, men i lige så høj grad ser på områder, hvor vi målrettet bør afprøve kunstig intelligens for f.eks. at løse trafikale trængselsproblemer omkring Århus og København eller i forbindelse med at diagnosticere sygdomme hurtigere og mere præcist. Men regeringen kan allerede nu lægge skinnerne for en dansk tilgang til kunstig intelligens i dialog med erhvervslivet. Vi er klar til at bidrage.

Klumme: Bankdirektiv skærper fintech-konkurrencen

Klumme: Alle virksomheder er blevet til tech-virksomheder