Klumme: Kære it-chef, det er tid til at modernisere systemerne

"If it ain't broke, don't fix it"-tankegangen afholder virksomheder fra at investere i it-løsninger, men de risikerer at blive overhalet indenom, hvis ikke de er på forkant med udviklingen, skriver Ian Currie, europæisk chef for Dell Boomi, i denne klumme.
Foto: PR/Dell Boomi
Foto: PR/Dell Boomi
Af Ian Currie, europæisk chef for Dell Boomi

Virksomheder er under et konstant pres fra forbrugerne for at levere produkter og tjenester hurtigere end nogensinde før. Men ofte sker der det, der ikke må ske, når man har travlt: Fejl. Og i vores digitale tidsalder går det ofte rigtigt galt, når det først går galt. 

I Danmark kan vi se, hvordan de store banker og betalingstjenester oplever nedbrud, der lammer betalingssystemer og hæveautomater. Også i infrastrukturen og trafikken mærker forbrugerne konsekvenserne af fejl i it-systemer, der sætter apps, hjemmesider, signalsystemer og automater ud af drift. 

Hvis man som virksomhed ikke frygter den slags nedbrud, er man mere end almindeligt naiv, for virkeligheden er, at kunderne vil tænke sig om en ekstra gang, næste gang de skal skifte bank, ud at rejse, eller hvad de nu måtte have oplevet problemer med. 

Gamle it-systemer overhales indenom 

Eksemplerne fra virkelighedens verden viser, hvor vigtigt det er for en virksomhed, at it-systemerne er integrerede og ordentligt forbundet på tværs af organisationen.

For hvis der er fejl i integrationen, vil hele systemet vælte som dominobrikker, så snart én lille del oplever nedbrud. Og resultatet? Skuffede og utilfredse kunder, dårligt image, dyre konsulenter hyret ind til brandslukning og det kan i værste fald ende som røde tal på bundlinjen. 

Desværre har mange virksomheder stadig en "if it ain’t broke, don’t fix it"-tilgang til deres it, men de vil snart blive overhalet indenom, hvis ikke de er på forkant.

De nye virksomheder, der skyder op, er født med et "data-first"-mindset – de er agile, fleksible og forstår den moderne forbrugers behov for at engagere sig i et brand.

Og i en tid, hvor brandloyalitet er under pres, vil kunderne ikke tøve med at henvende sig hos konkurrenterne, hvis de ikke oplever det forventede serviceniveau. 

Modernisering er lig med glade kunder  

De fleste it-fejl skyldes oversete sårbarheder og huller i systemet mellem gamle og nye programmer og systemer. Den type fejl kan nemt undgås ved at integrere de gamle systemer i skyen, såkaldt ”modernisering”.

Processen sikrer, at en virksomheds ældre systemer kan kommunikere med moderne cloud-baserede programmer til eksempelvis salgsautomatisering, HR eller marketing. Alt sammen områder, hvor kunderne oplever en synlig forskel, når tingene kører gnidningsfrit. 

Men ifølge analysevirksomheden Gartner kæmper mange ledere stadig med at forstå, at de traditionelle metoder til at integrere data ikke kan hamle op med nutidens digitale virkelighed.

Konkurrencen om at vinde de kræsne kunder er benhård, og der er alt for meget på spil til ikke at give dem den bedst mulige oplevelse. 

Virksomhederne er nødt til at tage de cloudbaserede integrationsløsninger til sig, der gør dem i stand til hurtigt og nemt at flytte data mellem programmer og systemer, for kun på den måde kan de være helt sikre på, at kunderne får det, de forventer og fortjener.

Og det er nøglen til at skabe loyale brandentusiaster i en tid, hvor virksomhederne har allermest brug for dem. 

Klumme: Kunsten at bekæmpe en cyberwar 

Klumme: Disruptionrådet bør fokusere på disse tre ting

Klumme: Glem alt om bredbåndspuljen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også