Langt færre datacentre på globalt plan
Inden 2017 er omme vil 150.000 datacentre have trukket stikket ud af serverne - alene i år.
Sådan lyder prognosen fra analysehuset IDC, der samtidig viser, at antallet af alverdens datacentre toppede i 2015.
Men mens antallet af datacentre falder på globalt plan, er der som bekendt flere store på vej til Danmark. Som ITWatch tidligere har omtalt, har Apple valgt at lægge sit datacenter i Viborg, mens Facebook har foretrukket Odense.
Amazon har til gengæld udpeget Sverige til sit nye datacenter, der skal ligge i tre forskellige svenske byer.
IDC forventer, at der fortsat vil være færre datacentre i verden - netop fordi der bliver bygget nogle meget store centre af mastodonterne på markedet, Microsoft, Apple, Amazon og Google.
10.000 nye jobs i kølvandet på Apple og Facebooks danske datacentre