Twitteraktionærer skal stemme om afnotering

Aktionærerne skal ved den ordinære generalforsamling i slutningen af maj stemme, om Twitter skal afnoteres og i stedet ejes som et kooperativ af brugerne.
Det er en gruppe Twitterbrugere, der har startet en underskriftsindsamling med opfordring til at sælge Twitter til sine egne brugere. Forslaget er en reaktion på den store kritik, der har været af Twitters aktiekurs.
"Wall Street mener, virksomheden er en fiasko, fordi den skaber nok profit til aktionærerne. Det betyder, at Twitter er til salg, og der er en reel risiko for, at den nye ejer kan ødelægge vores elskede platform med en smal forfølgelse af profit eller politiske gevinster," står der i underskriftsindsamlingen.
Twitters ledelse er dog knap så begejstret for ideen om at sælge virksomheden til brugerne og fremhæver, at brugerne i dag allerede er meget velkomne til at blive medejere af selskabet i form af at købe aktier.