Yousee vil bekæmpe kundetab med salg af Netflix-abonnementer

Danmarks største tv-distributør Yousee er presset af streamingtjenester. Medicinen er tæt samarbejde.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Christophe Ena
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Christophe Ena
AF RITZAU

I et forsøg på at stoppe den sivning af kunder, som Yousee har oplevet de seneste år, går landets største udbyder af tv-signaler nu i samarbejde med Netflix.

Den amerikanske streaminggigant betragtes ellers som en af hovedårsagerne til, at Yousee har oplevet en sand kundeflugt. Alene i år har 61.000 Yousee-kunder opsagt deres tv-abonnement. 

Mange af de frafaldne kunder har formentlig valgt kun at have ganske få tv-kanaler, som de supplerer med en streamingtjeneste. 

Yousee har i forvejen et samarbejde med Netflix. Det er nemlig muligt at se streamingtjenesten via den boks, som de fleste Yousee-kunder har. Det har dog krævet et særskilt abonnement på streamingtjenesten.

Nu udbygger Yousee og Netflix imidlertid samarbejdet. Det betyder, at man fremover kan vælge Netflix som en del af sin tv-pakke. Det forklarer Yousee-direktør Jacob Mortensen. 

"Vi har et rigtig godt samarbejde med Netflix, og som Danmarks største tv- og streamingudbyder har vi længe ønsket at kunne tilbyde danskerne at få landets mest sete streamingtjeneste med i tv-pakken," siger Jacob Mortensen.

I forvejen har Yousee et lignende samarbejde med streamingtjenester som HBO Nordic, Viaplay, C-More og Dansk Filmskat. Dem kan man vælge i sin tv-pakke via et bland selv-koncept. 

Pakkeløsningen indeholder i alt 11 streamingtjenester og mere end 50 tv-kanaler.

Den klart største streamingtjeneste Netflix har dog hidtil manglet hos Yousee.

Kan holde på kunderne

Hos Sydbank vurderer senioranalytiker Morten Imsgard, at der er god mening i at sælge Netflix-abonnementer, da det kan holde på kunderne. 

"Som klassisk tv-distributør er Yousee voldsomt udfordret, da medievanerne har ændret sig mærkbart hos forbrugerne."

"Samtidig er priserne på klassiske tv-pakker steget mange år i streg, og mange kunder føler ikke, at de får samme værdi for pengene."

"Det er et vigtigt træk at få Netflix om bord og giver Yousee et ekstra kort i at holde på kunderne fremadrettet," siger Morten Imsgard. 

Netflix er siden introduktionen i Danmark i 2012 bare vokset og vokset. 

Ifølge en måling, som analyseinstituttet Greens lavede for Børsen sidste år, anslås det, at tjenesten har mere end en tredjedel af de danske husstande som kunde. Og tallet er stigende.

Yousee har 1,26 millioner tv-kunder. Det tal har dog været støt faldende de senere år.

/ritzau/

Omlægning hos Yousee lammer kunders adgang til deres e-mail

Yousee laver ny streamingtjeneste i samarbejde med Nordisk Film

Ny Yousee-chef: Det bliver centralt at få streamingtjenesten til at fungere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også