Yousee laver ny streamingtjeneste i samarbejde med Nordisk Film

Yousees kunder med bland selv-produkt får mulighed for at tilvælge ny tjeneste fra Nordisk Film. Tjenesten skal efter planen også lanceres i Norge og Sverige.
Foto: PR/Egmont
Foto: PR/Egmont
AF Thomas Nygaard Madsen, MediaWatch

Nordisk Film+ er navnet på en ny streamingtjeneste, som Egmont-ejede Nordisk Film står bag med i samarbejde med tv-distributøren Yousse. Det skriver Berlingske Business.

Tjenesten bliver udelukkende tilgængelig for Yousees kunder, der har valgt et tv-abonnement med bland selv-mulighed. Her kan kunderne tilvælge bl.a. en række streamingtjenester såsom HBO Nordic, C More, Dansk Filmskat og Min Bio. De to sidstnævnte står Nordisk Film bag.

"I årevis har vi haft et katalog med store mængder danske og udenlandske film, som blev solgt på DVD. Det marked er nærmest forsvundet med Netflix, Viaplay m.fl. Dem har filmselskaber og -producenter så kunnet sælge deres film til, så forbrugerne kunne finde dem. Men nu satser både store danske og internationale streamingtjenester på egenproduktioner og TV-drama i stedet for de ældre film, og disse både klassikere og moderne film oplever vi stadig et utroligt stort ønske for at finde og se," siger Kenneth Wiberg, direktør for Nordisk Film Distribution, til Berlingske Business.

Nordisk Film satser på at lancere streamingtjenesten i Norge og Sverige. Indholdet i Nordisk Film+ vil består af 200 stykker indhold, som løbende bliver skiftet. Omkring 130 af titlerne i kataloget vil være amerikanske, 30 danske, men de resterende 40 vil være norske eller svenske.

Nordisk Film+ bliver tilgængelig for Yousee-kunderne i dag, mandag.

Denne artikel er leveret af ITWatch' søstermedie MediaWatch.

Nu forklarer TDC masseudsendelser af fejlmails 

TDC fejlsender mail til ukendt antal kunder

Waoo ser fremgang for tv-pakker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også