Amazon ramt af vokseværk i USA

Det amerikanske selskab har brug for flere alternativer til at bringe pakker ud, og derfor kommer virksomheden med et særligt tilbud til iværksættere.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Doug Strickland
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Doug Strickland
AF RITZAU FINANS

Amerikanske Amazon, der lige nu kæmper med Apple om at blive det første selskab i verden til at runde en markedsværdi på 1000 mia. dollar, har vokseværk i et sådan omfang, at selskabet savner underleverandører til fragt i USA.

Det skriver Bloomberg News.

Derfor har Amazon i sidste uge kommet med en opfordring og et tilbud til iværksættere: "Start et pakketransportfirma, og vi vil komme med teknologi, træning og volumen."

Amazon, som i USA bruger det amerikanske postvæsen, UPS og FedEx til at bringe 90 pct. af sine pakker ud, har brug for flere alternativer og mere kapacitet, da man i kampen om onlinekøberne lover hurtigere leverance til billigere penge. Eksempelvis "Amazon Prime", som er et abonnement på 119 dollar om året, der garanterer kunder gratis leverance inden for to dage, har øget produktsalget med 25 pct.

"Amazons forretningsmodel med at levere til din hoveddør er under pres. Dette er et signal om, at man faktisk er udhungret i forhold til ressourcer til at få det her arbejde gjort," siger Marc Wulfraat, chef for MWPVl International, der er en logistikkonsulent, til Bloomberg News.

Den amerikanske internetgigant har også sagt, at man vil bruge sine finansielle muskler og købekraft til at nedbringe prisen på lastbiler, brændstof og forsikring for samarbejdspartnere.

Amazon forventer også, at UPS og FedEx vil øge deres kapacitet, men de to koncerner tjener mindre på udbringning til privates hoveddør end på fragt til erhvervslivet. USA's præsident, Donald Trump, har også sagt, at Amazon betaler for lidt for sine ydelser til landets postvæsen, der ellers har nydt godt af de mange pakkeforsendelser.

Lufthavn bygger stort op til Amazon-lancering

Amazon får kritik for arbejdsforhold hos kinesisk underleverandør

Amazons indtog ændrer alt - også investeringer

Amazon har endnu ikke dansk domæne - 4 ud af 10 bruger dem allerede

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også