Facebook flytter 1,5 milliarder brugere væk fra EU-regler

Selv om EU-regler vil blive fulgt "i ånden", flytter Facebook 1,5 milliarder brugere væk fra EU's rækkevidde.
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
/ritzau/

Facebook flytter ansvaret for 1,5 milliarder brugere fra Irland til Californien. Det sker i forbindelse med, at det sociale medie indhenter nye tilladelser fra brugerne til at bruge deres oplysninger.

Tilladelserne indhentes, så de er gældende, før et nyt sæt regler fra EU om beskyttelse af oplysninger, som dem Facebook har liggende, træder i kraft.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Manøvren sker, selv om Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, har svoret at følge "ånden" i EU's nye regelsæt.

EU's regler, der forkortes GDPR, træder i kraft 25. maj. En af sanktionerne i regelsættet lyder, at et selskab kan straffes med bøder på op til fire procent af den globale omsætning.

Zuckerberg har tidligere på måneden erklæret, at selv om Facebook var ved at sætte sig ind i detaljerne i EU-reglerne, ville de følge dem "i ånden", når det kom til alle Facebook-brugere.

Facebook-stifteren blev spurgt, om dette stadig var hans holdning, da han var til høring i Kongressen i USA. Her svarede han bekræftende.

I en udtalelse til The Guardian skriver Facebook:

"Vi har været tydelige omkring, at vi tilbyder alle, der benytter Facebook, den beskyttelse, kontrol og indstillinger omkring deres private oplysninger."

Facebook og selskabets beskyttelse af brugernes oplysninger er kommet i fokus efter historie om analyseselskabet Cambridge Analytica. Selskabet var angiveligt i besiddelse af 87 millioner brugeres oplysninger.

Siden da har Zuckerberg været til høring i det amerikanske parlament, og i EU-Parlamentet har et flertal også ønsket at stille spørgsmål til Facebook-stifteren.

Facebook uddyber til The Guardian, at skiftet ikke får betydning for indbetalingen af skat. På den måde skal omsætningen fra de 1,5 milliarder brugere stadig blive bogført i Facebooks internationale hovedkvarter i Irland.

/ritzau/

Søren Pind mister sin særlige rådgiver til Facebook 

EU's folkevalgte vil gå endnu videre end persondataforordningen 

Vejlø: Dataetik skal være lige så vigtigt som klima og CSR 

Facebook spørger europæere om lov til ansigtsskanninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også