Søren Pind mister sin særlige rådgiver til Facebook

Spindoktor hos forskningsministeren forlader Slotsholmen for at indtræde i en chefstilling hos it-giganten Facebook.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Noah Berger
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Noah Berger
Kilde: Altinget

Facebook har kigget mod Slotsholmen, da der skulle ansættes en ny regional chef for it-gigantens public policy-team i Benelux-landene og Norden.

Her er valget faldet på uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds (V) nuværende særlige rådgiver Martin Ruby.

Det skriver Altinget.

Han skifter derfor den 30. april sin nuværende hjemmebane ud med en plads på Facebooks kontor i København, hvorfra han får ansvaret for Facebooks public policy i de nordiske lande og Benelux-landene.

En opgave som rådgiveren ser frem til at løfte.

"Jeg er meget spændt. Jeg glæder mig til at vende tilbage til tech-industrien. Det er et område, som er relevant for rigtig mange mennesker hver eneste dag, og særligt Facebook står jo tilmed midt i en væsentlig periode lige nu."

"Det er ingen hemmelighed, at hele det digitale - og herunder Facebook - kommer til at stå centralt i samfundsdebatten de kommende år, og det bliver spændende at blive en del af den diskussion," siger Martin Ruby til Altinget.

Facebook har været en del i vælten den seneste tid efter det kom frem, at virksomheden har videregivet 50 millioner brugers personlige data til den britiske konsulentvirksom Cambridge Analytica, der har benyttet dataen til at målrette annoncer, der havde til formål at få den amerikanske præsident Donald Trump valgt ved præsidentvalget i november 2016. Sagen har ført til, at Facebooks stifter Mark Zuckerberg har været i krydsforhør i den amerikanske kongres’ to kamre.

"Der bliver noget at rive i. Det kan man godt se. Men det bliver super spændende, det er nogen spændende debatter, der er på hele det digitale område, så det glæder jeg mig til at komme ind i," siger Martin Ruby og peger på, at der er mange andre emner indenfor digitalisering, der også vil skulle diskuteres i de kommende år.

"Men mere ned i detaljen vil jeg helst ikke gå endnu, før jeg starter," tilføjer han.

Dette er en citathistorie fra Altinget distribueret af Ritzau

34 store teknologivirksomheder indgår fælles erklæring om cybersikkerhed

Facebook spørger europæere om lov til ansigtsskanninger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også