Direktør: Merkel kan gavne digitale selskaber i Danmark

Hvis Angela Merkel fortsat er forbundskansler for Tyskland efter valget til september, kan det få stor betydning for digitale virksomheder i Danmark, vurderer adm. direktør for danske Cortrium.
Angela Merkel, forbundskansler i Tyskland. | Foto: PR
Angela Merkel, forbundskansler i Tyskland. | Foto: PR
Af Lonni Park Lynge, MedWatch

En gamechanger for digitale firmaer. Det vurderer Jacob Eric Nielsen, adm. direktør for medicoselskabet Cortrium, bliver udfaldet, hvis den tyske forbundskansler Angela Merkel kommer igennem med sit valgoplæg, der har stor fokus på landets teknologiske infrastruktur. Det skriver Dagbladet Børsen onsdag.

I valgoplægget hedder det sig, at man vil styrke bredbåndet alle steder i landet samt kigge nærmere på 5G-mobiltelefoni. Og den digitale opgradering vil kunne få stor betydning for danske digitale virksomheder, lyder det fra Jacob Eric Nielsen, der står i spidsen for Cortrium. Selskabet har udviklet en sensor, der eksempelvis kan overvåge hjerterytme, temperatur og blodtryk, hvor informationerne gives videre til en tablet eller smartphone i sundhedssystemet.

"Kommer Merkel igennem med forslagene, vil det være en gamechanger, fordi det er kontroversielt i Tyskland. Det er et godt budskab for mange danske virksomheder, der udvikler software og digitale løsninger, hvor der er kommunikation med det offentlige," siger han til Børsen.

Også formand for Medicoindustrien, Peter Huntley, giver i Børsen udtryk for, at et mere digitalt Tyskland vil være til gavn for den danske medicobranche.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie MedWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også