Dell-selskab køber cloudvirksomhed
Dell-selskabet Dell Boomi har købt cloud-virksomheden og udviklingsplatformen ManyWho.
Det skriver Dell i en meddelelse.
ManyWho gør det muligt for virksomheder at "automatisere forretningsgange og forbinde medarbejdere, kunder og kernesystemer," hedder det.
"Både Dell Boomi og ManyWho udspringer af cloud-teknologien og dens muligheder. Dell Boomi og ManyWho kombinerer integration i verdensklasse med den nyeste teknologi inden for cloud-baseret workflow-automatisering. Netop den kombination giver vores kunder et sammenhængende og forbundet workflow – noget, der er utroligt vigtigt, når man skal skabe en effektiv forretning, der er rustet til fremtiden," siger CEO Chris McNabb, Dell Boomi.
Dell Boomi står bag en såkaldt cloud-integrationsplatform der kobler en virksomheds lokale applikationer med skyen.