Chipkæmpe synker i eftermarked - salgsudsigterne skuffer

Amerikanske AMD kunne ikke leve op til forventningerne i selskabets seneste kvartalsregnskab.
Foto: Steve Marcus/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Steve Marcus/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske chipproducent Advanced Micro Devices (AMD) kunne tirsdag aften ikke leve op til sidste uge stærke kvartalsregnskab fra Intel. For i modsætning til den større konkurrent, skufferde AMD med salgsprognosen. Aktien faldet efterfølgende med 4,4 pct. i eftermarkedet.

AMD's prognose for omsætningen i første kvartal lyder på mellem 1,75 og 1,85 mia. dollar, og det er i den høje ende under forventningerne på Wall Street på 1,87 mia. dollar, ifølge Bloomberg News.

Chipproducenten kom imidlertid bedre end ventet gennem sit fjerde kvartal med et justeret overskud per aktie på 32 cent mod 8 cent for et år siden, mens omsætningen steg med 50 pct. til 2,13 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 30 cent og en omsætning på 2,11 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 383 mio. dollar mod ventede 368 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 469 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet 454 mio. dollar.

"Vi leverede betydelig marginekspansion og øget indtjeningsevne, da vi vandt markedsandele med vores Ryzen- og Epyc-processorer," udtaler Lisa Su, topchef i AMD, i regnskabet, samtidig med at hun ser koncernen være i en god position til at sikre sig vækst i 2020 og årene frem.

AMD's bud på væksten for hele året er trods skuffelsen omkring prognosen for første kvartal bedre end ventet. Koncernen ser omsætningen vokse mellem 28 og 30 pct. Estimaterne fra analytikerne peger i snit på en vækst på 28 pct., ifølge Bloomberg News.

Aktien i AMD steg sidste år med 148 pct. Mest af alle i S&P 500-indekset. Før regnskabet tirsdag var aktien desuden steget med 10,2 pct. i 2020.

Chipproducent falder trods bedre end ventede tal 

Intel sætter Wall Street til vægs og brager op i eftermarkedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også