Investorerne søger ly i stabile Microsoft

De fem hurtigst voksende teknologiaktier i det såkaldte Fang-indeks, som dækker Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google, har skuffet den seneste tid. Investorerne søger nu ly i Microsoft.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Raphael Satter
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Raphael Satter
AF RITZAU FINANS

Fang-aktierne tegnede gennem markedets optur sig for en meget stor del af den positive kursudvikling. Havde man som investor ikke fat i de fem vigtige aktier, så havde man ikke fået særlig stor del i stigningen i S&P 500, som på et tidspunkt i september var på næsten 10 pct.

De samme aktier har siden hen også tegnet sig for nedgangen i markedet, hvor S&P 500 tirsdag lukkede med et samlet minus for 2018.

Til gengæld har investorerne fundet kvalitet hos en anden teknologigigant, nemlig Microsoft. Siden årets start er aktien, som onsdag vinder 2,6 pct., steget med knap 22 pct. Da aktien toppede den 1. oktober var det ti dage senere end S&P 500, og da var Microsoft i plus for 2018 med 32 pct.

Siden da er Microsofts aktie altså faldet tilbage med 10 pct. Men udviklingen i verdens næstmest værdifulde børsnoterede selskab, efter Apple, men foran Amazon, skal sammenlignes med, hvordan det i samme periode er gået for Fang-aktierne.

I samme periode er Fang-indekset med verdens ti hurtigstvoksende techgiganter i New York nemlig faldet med mere end 16 pct. Apples aktie er faldet med mere end 21 pct., og Amazon har mistet næsten 24 pct. En tredje af årets tidligere højdespringere, Netflix, er siden starten af oktober faldet tilbage med 30 pct.

"Microsoft ses af mange investorer som et sted at parkere pengene, mens vi går igennem denne fingerkrampende periode. De højtflyvende forbrugerdrevne navne bliver taget om i baglokalet," siger Daniel Ives, analytiker hos Wedbush, til Bloomberg News.

At Microsoft klarer sig bedre er netop selskabets eksponering mod erhvervslivet snarere end forbrugerne. Investorerne vædder på, at Microsofts satsninger på cloud-forretning og på software stadig vil være efterspurgte i virksomhederne. Microsofts indtægter på området, hvor Office 365 og Azure er de store produkter, voksede i seneste regnskabsår med 56 pct. til 23 mia. dollar.

Samtidig er Microsoft gennem flere år blevet kritiseret, fordi koncernen ikke har placeret sig i vækstfelterne inden for digital markedsføring og sociale medier, men nu kan Microsofts aktionærer glæde sig over, at softwaregiganten ikke er i søgelyset hos de amerikanske myndigheder i forhold til forbrugerbeskyttelse og mulig regulering.

Apples aktie er siden årets start steget med blot 5 pct., mens Amazon dog stadig kan fremvise et plus på godt 31 pct. Netflix har også stadig været et godt bekendtskab for investorerne i 2018 med et plus på 39 pct.

Amazons brugerdata er motoren i voksende annonceforretning 

Apples topchef efterlyser regulering af tech-virksomheder

Facebook mislykkedes med overvågning af selskabets partnere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også