En del af Watch Medier

ITWatchonsdag8. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Strategi
  • Resultater
  • Profiler
  • Startup
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Strategi
  • Resultater
  • Profiler
  • Startup
  • Politik
  • M&A
  • Brancher
27.10.2017kl. 08.01

It-ambassadør "chokeret" over teknologi-giganter

Det, der slår Danmarks nye tech-ambassadør efter otte uger i jobbet, er, hvor langt fremme de store teknologivirksomheder i Silicon Valley er i forhold til bl.a. kunstig intelligens og big data. Udviklingen kommer hurtigere, end vi går og tror, vurderer han.
Casper Klynge er Danmarks første tech-ambassadør. | Foto: PR/Udenrigsministeriet
Casper Klynge er Danmarks første tech-ambassadør. | Foto: PR/Udenrigsministeriet
af LOUISE WENDT JENSEN

BRUXELLES

De fleste it-virksomheder ved det godt, og nogle af de offentlige myndigheder gør også, men Casper Klynge, Danmarks nye tech-ambassadør, mener ikke, det gør nogen skade, at det bliver gentaget: Vi skal oppe os, hvis vi i Danmark ikke vil hægtes af den digitale og teknologiske dagsorden.

"Én ting, der står krystalklart for mig efter at have mødtes med mange af de store teknologivirksomheder, er, hvor langt fremme de er på den teknologiske dagsorden."

"Jeg synes i al ubeskedenhed, at jeg gik relativt velforberedt i gang med det her job, men jeg er alligevel overrasket og chokeret over, hvor langt teknologigiganterne er inden for brugen af for eksempel kunstig intelligens, brugen af big data, sundheds- og transportdagsordenen," siger Casper Klynge til ITWatch mellem to møder i Bruxelles.

EU-hovedstaden er genstand for en af ambassadørens første længere rejser, efter han 1. september tiltrådte den nyoprettede stilling i Silicon Valley som en af de første af sin slags i verden.

"For at Danmark positionerer sig bedst muligt i forhold til den hastige teknologiske udvikling i disse år", som Lars Løkke Rasmussen udtalte i forbindelse med Casper Klynges udnævnelse tilbage i maj.

Fingeren i jorden

Ikke fordi Danmark halter bagefter på den i forhold til den teknologiske og digitale dagsorden, for det gør vi ikke, understreger ambassadøren.

"Vi er langt fremme i Danmark, og globalt set er vi helt fremme i toppen af superligaen, men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Vi skal hele tiden blive ved med at fokusere på den digitale omstilling, og ligge i front så vi kan nyde godt af den teknologiske udvikling, der kommer."

Vi er langt fremme i Danmark, og globalt set er vi helt fremme i toppen af superligaen, men vi kan ikke hvile på laurbærrene.

Casper Klynge, tech-ambassadør
"Den kommer hurtigere, end vi alle sammen går og regner med. Og hvis vi ikke er med vil det skabe nogle kæmpe store udfordringer for både den private og offentlige sektor," siger Casper Klynge.

Han har sammen med sit sekretariat brugt sine første måneder i jobbet på at opbygge netværk og "stikke en finger i jorden" for at finde ud af, hvor teknologidagsordenen præcist står i Silicon Valley, men også andre steder i verden.

"Vi har mødtes med de virksomheder, som er kendte og som vi alle har et dagligt forhold til, men også med en masse andre virksomheder, som er langt fremme på teknologidagsordenen."

"Og så har vi jo en myndighedsopgave, hvor vi repræsenterer de danske myndigheder i dialogen med teknologivirksomhederne på områder, hvor vi gerne vil kigge lidt på, om rammebetingelserne for virksomhederne nu er på en måde, som vi fra dansk side, synes er rimelig og rigtig," siger Casper Klynge.

Og det er blandt andet også derfor, at Casper Klynge er i Bruxelles: for at høre mere om EU's regulering af det digitale område og for at diskutere, hvordan branchen i Danmarks øjne bør reguleres, når det for eksempel kommer til konkurrence- og skattespørgsmål. 

Kapital og medarbejdere

Ambassadørjobbet handler dog ikke kun om at holde øje med den teknologiske og digitale dagsorden omkring os, men også som et traditionelt ambassadørjob at promovere vores egen hjemlige it-sektor.

Et specifikt ønske, som Casper Klynge har fået med fra de danske it-virksomheder selv, som han har besøgt en del af, inden han tog afsted til Californien.

"Vi har ikke været igennem alle endnu, for der er rigtigt mange, der gerne vil tale med os. Men vi oplever et ønske om at bruge os til at få gjort opmærksom på det, vi har at tilbyde herhjemme. Vi har virksomheder, som er enormt kreative og innovative med meget moderne løsninger, og det vil de gerne have sat fokus på og promoveret i eksportsammenhæng," fortæller Casper Klynge.

Samtidig vil virksomhederne også gerne fortælle, hvad de kan tilbyde i forhold til den arbejdskraft, som de konstant er på jagt efter for at få de rette medarbejderkompetencer. Og så er der også en investeringsfremme dagsorden at tage fat på.

"Der har jo været meget fokus på sådan noget som datacentre i Danmark, men vi oplever også et ønske om at tiltrække investeringer og kapital til nogle af de virksomheder, der skal skaleres op herhjemme."

"Vi har jo et globalt mandat, men som det er nu ligger cirka 80 pct. af venturekapitalmidlerne i Silicon Valley, så vi skal have gjort opmærksom på, hvor vi er skarpe i Danmark," siger Casper Klynge.

Glem janteloven

Så kan man spørge sig selv, om Danmarks betydning er stor nok til at få den nødvendige opmærksom på den internationale scene, men her skal man ikke undervurdere betydningen af, at Danmark er det første land som har udnævnt en decideret tech-ambassadør, mener Casper Klynge.

"Det skaber noget opmærksomhed, som vi skal skamride, så det kommer koncernen Danmark til gavn i bredeste forstand. Vi er interessante, fordi vi er first movers og med til at sætte en dagsorden, som de fleste anerkender er super vigtig, men som de færreste har formuleret en politik og konkrete holdninger til."

Og så kommer Danmark med en legitimitet, som nok er større end vores størrelse egentlig berettiger til.

Det, den private sektor siger til os, er: Gå nu ud og fortæl, hvor langt fremme vi faktisk er.

Casper Klynge, tech-ambassadør
"Det gør vi, fordi det danske samfund er hyper digitaliseret. Vi har en meget teknologipositiv befolkning, og vi er langt fremme i omstillingen til den fjerde revolution, og det giver os noget autoritet og gør os interessante at tale med," siger Casper Klynge.

Derfor har han også fået at vide fra it-virksomhederne i Danmark, at han i rollen ikke skal lide af traditionel dansk beskedenhed.

"Det, den private sektor siger til os, er: Gå nu ud og fortæl, hvor langt fremme vi faktisk er. Vi har meget at byde på, og Danmark er faktisk attraktiv på teknologi- og digitaliseringsfronten. Det arbejder vi så på," siger Casper Klynge.

Flagskibsprojekter skal søsættes

Tech-ambassadøren er nu ved at arbejde med nogle konkrete initiativer, som skal fungere som flagskibsprojekter i forhold til at sætte spot på Danmark og vores kompetencer inden for it-området.

Han vil ikke specifikt sige, hvad projekterne går ud på, men gerne sætte et eksempel på et tema på. Det er for eksempel hvordan man bruger big data i sin udvikling.

"Vi har flere temaer, men de skal lige modnes og hele vejen i mål, før vi skyder dem ud over rampen," siger Casper Klynge

Han bruger også tid på at gentænke, hvordan Danmark kan lave strategiske partnerskaber, hvor man bringer lande, virksomheder og internationale organisationer sammen for at diskutere nogle af de ting, der er på den digitale dagsorden.

"Det er nogle af de ting, som falder ned mellem stolene på den internationale scene. Der tror vi, at Danmark faktisk kan være med til at spille en vigtig rolle med at få sat de her folk sammen og begynde at tale om tingene på en måde, så der også kommer noget konkret ud af det."

It-giganterne bevarer næppe herredømmet for evigt 

Danmark får sin første tech-ambassadør i Silicon Valley 

Relaterede artikler:

  • Stifter af Amazon, Jeff Bezos. | Foto: Ted S. Warren/AP/ritzau/arkiv

    It-giganterne bevarer næppe herredømmet for evigt

    For abonnenter

  • Foto: Paul Sakuma/AP/POLFOTO

    Danmark får sin første tech-ambassadør i Silicon Valley

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Pr
Brancher

Simcorp: Vækst over hele linjen i bedre end ventet 2022

Softwareselskabet kom ud af 2022 med et overskud på næsten 100 mio. euro.
  • Simcorp ansætter ny direktør for vigtigt vækstmarked
  • Simcorp-konkurrent går frem efter søgning efter ny topchef
Foto: Mike Segar
Gaming

Microsofts opkøb af Activision møder bekymring hos britiske myndigheder

Lunar lancerede Shareit den 1. februar. | Foto: Pr/lunar Bank
Fintech

30.000 brugere har downloadet nyt Weshare-alternativ

For abonnenter

Foto: Malte Oxvig
Tele

Ekspert og selskaber advarede om prisspiral: Nu rammes bredbåndskunder af prisstigninger

For abonnenter

Foto: Gn Store Nord / Pr
Hardware

Masser af spænding ventes i GN-regnskab torsdag

Foto: Pr
Cloud

Disse ting ligger højest på it-chefers strategiske to do-liste i 2023

For abonnenter

Læs også

Foto: Pr
Cloud

Disse ting ligger højest på it-chefers strategiske to do-liste i 2023

Cybersikkerhed er placeret helt i top som strategisk fokusområde blandt it-ansvarlige ifølge en ny undersøgelse. Cloud ligger også højt, men er faldet i forhold til de senere år. Det er dog ikke negativt, ifølge analytiker. 

For abonnenter

Foto: Marius Renner
Software

Omdiskuteret iværksætter fortsætter drift i datterselskab trods sag om tvangsopløsning

Den meget omtalte virksomhed Canopylab A/S ser nu ud til at forlænge tilværelsen, trods en efterhånden langvarig sag om tvangsopløsning. Nu skifter datterselskabet hænder og fortsætter på ny adresse. (Opdateret)

For abonnenter

Foto: Pr
M&A

Visma kigger ud i Europa: "Vi skal gentage kunststykket"

I 2023 vil Visma i højere grad kigge mod nye markeder i Europa, når det kommer til at købe nye virksomheder. Det kommer dog ikke til at tage fokus fra Danmark, forsikrer Allan Hamilton, M&A-chef i Visma Danmark. 

For abonnenter

Job

  • IT-Projektleder

  • IT Technician

  • Scrum Master with a practical approach

  • Koordinator til Castellum Danmark

  • Business Analyst

  • Kontorchef til Data og Automatisering i fagområdet Person

  • Software Developer

  • Solution Architect

  • IT-supporter

  • Endpoint Management Administrator

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

  • Erfaren IT Supporter

Se flere jobs

Seneste nyt

  • Simcorp: Vækst over hele linjen i bedre end ventet 2022 – 17.57
  • 30.000 brugere har downloadet nyt Weshare-alternativ – 16.50
  • Microsofts opkøb af Activision møder bekymring hos britiske myndigheder – 16.04
  • Masser af spænding ventes i GN-regnskab torsdag – 15.11
  • Ekspert og selskaber advarede om prisspiral: Nu rammes bredbåndskunder af prisstigninger – 14.01
  • Computerskabt tv-serie er suspenderet fra Twitch – 13.18
  • Disse ting ligger højest på it-chefers strategiske to do-liste i 2023 – 12.00
  • Aktindsigt viser stor stigning i anmeldte hackerangreb – 11.48
  • Fransk minister vil begrænse unges adgang til porno med digitalt certifikat – 11.31
  • Martin Buch Thorborg kaster sig ud i brugtvognsmarkedet – 11.04
  • Microsofts markedsværdi igen tæt på 2000 mia. dollar – 10.32
  • Robotvirksomhed sigter mod at blive solgt om få år – 10.01
  • Nordjysk satellitvirksomhed fremviser "landets første" geostationære satellit under royalt besøg – 09.28
  • App giver tirsdag mulighed for at se tidligt bud på årsopgørelse – 09.00
  • Startup henter 45 mio. kroner samtidig med lancering af produkt – 08.34
Flere nyheder

Job

  • IT-Projektleder

  • IT Technician

  • Scrum Master with a practical approach

  • Koordinator til Castellum Danmark

  • Business Analyst

  • Kontorchef til Data og Automatisering i fagområdet Person

  • Software Developer

  • Solution Architect

  • IT-supporter

  • Endpoint Management Administrator

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

  • Erfaren IT Supporter

Se flere jobs

Watch Job

  • Business Analyst

  • Endpoint Management Administrator

  • Erfaren fuldmægtig eller advokat med interesse for danske og internationale virksomheder

  • Business Intelligence Specialist

  • Tilbudschef - NCC Renovering Vest

Se flere jobs

Kolofon

ITWatch
Søg

Sektioner

  • Strategi
  • Resultater
  • Profiler
  • Startup
  • Politik
  • M&A
  • Brancher
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Jakob Skouboe

itwatch@itwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8350

  • Om ITWatch

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7442

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7442

Job

Abonnement

Prøv ITWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

itwatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7442

Læs mere om abonnement her

Adresse

ITWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8350

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © ITWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
ITWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge