Medie: Vestager kan give milliardbøde til Google i denne uge

I løbet af den kommende uge kan EU-Kommissionen give en bøde til Google på mere end 1 mia. euro for at have misbrugt sin dominerende position på markedet for søgemaskiner.
Foto: Paul Sakuma/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Sakuma/AP/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

EU-Kommissionens konkurrencesag mod Google kan blive afsluttet i denne uge, og ifølge Financial Times forventes den at ende med, at selskabet får en bøde på mere end 1 mia. euro, eller 7,4 mia. kr. for at have misbrugt sin dominerende markedsposition.

Problemet har været, at Google har brugt sin position som den mest brugte søgemaskine til at styre brugerne hen mod sine egne shopping-services, og det er et brud på EU's konkurrenceregler.

Ifølge avisen forventes EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager at offentliggøre beslutningen på onsdag, efter EU-Kommissærerne har holdt deres ugentlige møde, hvor de i plenum tager stilling til kommissionens største sager.

De europæiske konkurrencemyndigheder bliver de første til at give Google en bøde for selskabets forretningspraksis, og beslutningen er den første af tre konkurrencesager, EU i øjeblikket undersøger mod Google.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også