"Det er superinteressant, at vi er lige i hælene på Silicon Valley"

Danske it-selskabers udvikling af apps rummer et enorm potentiale og vi kan komme meget lang, ment der er forhindringer, advarer ITBs politiske chef Mette Lundberg.

Danskudviklede apps beskæftiger i dag 34.500 mennesker herhjemme i og omkring den danske it-branche og potentialet er større. Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Economics.

Man kan, gennem udvikling af nye apps, skabe yderligere jobs i 10.000-vis, konkluderer rapporten og for Mette Lundberg, der er direktør for politik og kommunikation i IT Branchen, er det vigtigt for Danmark at løbe efter de muligheder, rapporten viser.

"Det er meget relevant, at vi ser på, hvordan vi kan indfri det potentiale."

Rapporten skriver, at vi faktisk er kun lidt bagefter Silicon Valley målt i beskæftigede indenfor denne del af it-industrien og det bekræfter hun.

"Det er superinteressant, at vi er i hælene på Silicon Valley, men det er der også en del af vores medlemsvirksomheder, der bekræfter. Udviklerne er ganske enkelt blevet så dyre i USA, at mange selskaber ser andre steder hen og her er Norden og Danmarks hovedstad København kommet i fokus," siger hun.

Men der er forhindringer

Men for at indfri det potentiale, der er, skal der en række faktorer være til stede og her peger Mette Lundberg på to vigtige problemer, der i dag rider sektoren som en mare.

Finans og medarbejdere.

"Der er ikke de nødvendige udviklere og der mangler finansiering. Disse apps kræver skala meget hurtigt og for at skalere, skal man bruge kapital og det er bare et stort problem herhjemme," siger hun.

"Konsekvensen kan blive, at denne sektor ikke kan udvikles yderligere," tilføjer Mette Lundberg.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også