SMV'er kan nu søge millionpulje til digital håndsrækning

En ny pulje på 42,5 mio. kroner er nu åbnet op for ansøgninger fra små og mellemstore virksomhed med behov for hjælp til den digitale omstilling.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S). | Foto: Ida Marie Odgaard
Erhvervsminister Simon Kollerup (S). | Foto: Ida Marie Odgaard

Fra kl. 9 i dag åbner en millionpulje for ansøgninger fra små- og mellemstore virksomheder, der har behov for hjælp til at komme videre med deres digitale udvikling.

Det er en del af SMV:Digital-programmet, som allerede har hjulpet tusindvis af SMV’ere, oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Den nye pulje er på 42,5 mio. kr., der virksomheder søge op til 250.000 kr. for at få hjælp til den digitale omstilling. Det drejer sig blandt andet om emner som automatisering og e-handel.

Netop den digitale omstilling er en forudsætning for at fastholde og udbygge virksomhedernes konkurrenceevne, lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

"Det bliver svært at være med i den internationale konkurrence, hvis vi ikke udvikler os digitalt. Det gælder også for de små- og mellemstore virksomheder. Derfor er det afgørende, at vi får endnu flere SMV'er med ombord på den digitale omstilling, fordi vi ved, at det både højner produktiviteten og skaber et bedre arbejdsmiljø," udtaler Simon Kollerup i meddelelse.

SMV:Digital-programmet har frem til i sommer sendt 185 mio. kr. til den digitale omstilling. Siden 2018 har mere end 5000 virksomhed søgt om tilskud.

Hos DI Digital er man glade for, at den seneste pulje gør det muligt for SMV'er at få tilskud til at investere i lige præcis den form for digitalisering, som den enkelte virksomhed har behov og ikke blot hjælp til rådgivning, som det hidtil har været tilfældet.

"Med denne pulje er det f.eks. også muligt at få støtte til nye softwarelicenser i en kortere periode. Og vi ved, at har man først fået mod på digitalisering af virksomheden, får mange mod på mere og investerer igen i yderligere digitalisering," udtaler direktør for DI DIgitale, Rikke Hougaard Zeberg, i en pressemeddelelse.

Danmarks digitalkonkurrenceevne er i top – men svenskerne har overhalet os 

Erhvervsorganisation genkender ikke Mette Frederiksens billede

Her er anbefalingerne til regeringens digitaliseringspartnerskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også