Medie: Vestager kan blive digital superkommisær

Flere pile peger i retning af, at Margrethe Vestager kan få posten som ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for det digitale område.
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Når den nye EU-Kommission trækker i arbejdstøjet 1. november, kan det være med Margrethe Vestager i en nøglerolle som ansvarlig for Europas digitale fremtid og udvikling. Det skriver Altinget.

Ifølge en lækket liste over kommissærjob, der skitserer en fordeling af posterne, skal Margrethe være næstformand i Kommissionen med ansvar for det digitale område under den nye formand, tyske Ursula von der Leyen.

Margrethe Vestager blev sammen med hollænderen Frans Timmermans i juli udpeget som næstformænd i den nye EU-Kommission. Selvom fordelingen af ansvarsområder i Kommissionen først præsenteres i næste uge og kan ændre sig inden, siger kilder til Altinget, at næstformændenes roller sandsynligvis er fastlagt nu. Mens Margrethe Vestager altså står til det få det digitale ansvar, skal Frans Timmermans ifølge Altinget stå i spidsen for et andet centralt område i EU, klimapolitikken.

EU's ministerråd ventes at godkende de 27 nye kommissærer på mandag, og fordelingen af politiske ansvarsområder ventes tirsdag.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch.)

Vestager udsteder milliardbøde til amerikansk tech-gigant

EU vil granske Amazons brug af forhandleres data 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også