Stigning i landes blokering af sociale medier vækker bekymring

Antallet af lande, som har blokeret borgernes adgang til sociale medier, er steget de seneste år, viser opgørelse fra Jyllands-Posten. Udviklingen bekymrer menneskerets- og ytringsfrihedsfortalere.
Foto: Eric Baradat/AFP/Scanpix Ritzau
Foto: Eric Baradat/AFP/Scanpix Ritzau

Det var ikke et enestående eksempel, da Sri Lankas regering efter terrorangrebene i påsken lukkede ned for adgangen til sociale medier som Facebook, Youtube og Instagram. Formålet var at standse spredningen af misinformation, som kunne føre til optøjer, men udviklingen vækker uro hos menneskerets- og ytringsfrihedsfortalere.

Det skriver Jyllands-Posten.

Regeringer i lande som Zimbabwe og Venezuela har også i perioder lukket for sociale medier eller for hele internettet af politiske hensyn, blandt andet for at mørklægge angreb på oppositionen eller hindre modstanderes eksponering.

"Det er ret bekymrende," siger analytiker Allie Funk fra tænketanken Freedom House til avisen.

En opgørelse lavet af Jyllands-Posten viser, at antallet af lande, som har blokeret borgernes adgang til sociale medier steg fra 15 i 2015 til 21 i 2018, mens antallet af lande, som i en periode helt lukkede for internettet gik fra 7 til 13 i samme periode. Alene i april i år har organisationen Netblocks registreret syv tilfælde af blokader.

Twitter belønnes i formarkedet: Overgår analytikernes prognose 

EU-Parlament vedtager lov om mere gennemsigtighed på onlineplatforme

Facebook: Vi betaler skat – i USA 

Norges finansminister langer ud efter techgiganter

S vil tøjle de sociale medier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også