Facebook: Vi betaler skat – i USA

Det sociale medieselskab afviser at udnytte det danske annoncemarked uden at betale skat, og kommunikationschefen i Norden advarer mod at indføre digital skat i Danmark og EU, som bl.a. Socialdemokratiet ellers sigter efter.
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
AF JULIE FOGDE, MEDIAWATCH

Efter Socialdemokratiet mandag spillede ud med en plan for bedre at tøjle digitale medier og et klart ønske om at få indført en fælles digital EU-skat på selskaber som Google og Facebook, tager sidstnævnte nu til genmæle i Politiken.

Her afviser Facebooks kommunikationschef i Norden, at det sociale medieselskab skulle malke det danske digitale annoncemarked uden at betale noget i skat.

"Under de nuværende regler betaler vi størstedelen af vores skat i USA, fordi det er dér, vores stabsfunktioner, vores aktiver og vores risici er placeret. Vi betaler faktisk et betragteligt beløb i skat på globalt plan: Sidste år betalte vi over 3 mia. dollars i skat, og vores faktiske skatteprocent over de seneste fem år var 27 pct.," skriver Peter Münster i en mail til Politiken.

Han anerkender, at der er behov for en skattereform, der tager højde for de nye globale onlineindustrier, men advarer mod, at Danmark og EU indfører en europæisk digital skat uden en større international aftale i regi af OECD.

Det har også været VLAK-regeringens anke mod den foreslåede digitale EU-skat, som finansminister Kristian Jensen (V) stemte imod i marts sammen med bl.a. Sverige og Irland.

Denne artikel er leveret af ITWatchs søstermedie MediaWatch.

EU-lande vedtager reform af ophavsret 

Facebook er på udkig efter ny dansk landechef 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også