Minister forsikrer at inddrivelse af gæld går efter planen

Der skal først styr på den fremtidige skattegæld, inden der kan rettes op på fortiden, siger skatteministeren.
Af RITZAU

Efter skattemyndighedernes mange og årelange problemer med at inddrive gæld hos borgene har gælden til staten nu rundet 116 milliarder kroner.

Men skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsikrer, at arbejdet med at inddrive skattegæld går efter planen. For ministeren er det førsteprioritet at få styr på at inddrage al fremtid gæld.

"Det tager mange år at rydde op i fortidens synder. Fremadrettet er det vigtigste at få et inddrivelsessystem, der fungerer," siger Karsten Lauritzen. 

"Det er ikke nogen hemmelighed, at inddrivelsen ikke er løst. Det kunne man godt have ønsket sig, men det har aldrig været planen, at det skulle være løst nu," siger han.

Ifølge udkastet til en rapport fra Rigsrevisionen, som Berlingske har fået aktindsigt i, lyder det, at milliardtabene efter problemerne med inddrivelsen ser ud til at blive markant større end ventet.

Ikke realistisk

Rapporten kommer flere år efter, at Skat indledte oprydningen efter det skandaleramte inddrivelsessystem EFI.

Jørn Rise, som er forbundsformand for de ansatte i Dansk Told & Skatteforbund, opfordrer til, at der sættes hårdt ind med mere "manuel inddrivelse" i stedet for at vente på, hvordan computersystemerne kommer til at virke.

Men det kan ikke lade sig gøre, siger skatteministeren. 

"Med størrelsen af de problemer, som har hobet sig op, skal man ansætte 12.000 medarbejdere, som skal arbejde i et år," siger Karsten Lauritzen.

"Vi har mandet op i Gældsstyrelsen fra 900 til 1500 medarbejdere. Men det er ikke realistisk, at man kan ansætte 10.000 ekstra alene i gældsområdet. Vi er derfor nødt til at få it-mæssig understøttelse for at få løst det her problem," siger han. 

Succes i kommuner

Siden 2015 er mange kommuner lykkes godt med at inddrive gæld på ejendomsskat.

En af dem er Roskilde Kommune, der har inddrevet ejendomsskat uden meget ekstra mandskab.

"På bare tre år har vi fuldstændig fået slettet gælden. I 2015 havde borgerne en gæld på samlet 6,2 millioner kroner, og vi mangler nu kun ganske få hundredtusinder," siger borgmester Joy Mogensen (S).

Men den succeshistorie kan man ikke bare overføre til resten af gælden, siger Karsten Lauritzen.

Det skyldes, at gælden til kommunerne kun udgør en brøkdel af den samlede offentlige gæld, siger han.

"Det er de lavthængende frugter, og jeg forstår godt, at kommunerne har høstet dem. Men resten af gælden er det svære, og derfor er der ingen lette løsninger."

/ritzau/

Enhedslisten er svært bekymret over fortsat gældsrod i Skat 

Ny rapport: Statens gældsinddrivelse er fortsat i store problemer

KL kritiserer udviklingen af Skats nye it-system 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også