KL kritiserer udviklingen af Skats nye it-system

Udviklingen af den nye it-løsning, som skal afløse EFI, stiller massive krav til kommunerne, hvor 120 forskellige fagsystemer skal tilpasses. KL råber vagt i gevær overfor skatteministeren.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Skatteminister Karsten Lauritzen (V).

PSRM er navnet på it-løsningen, som skal afløse det nu pensionerede EFI som inddrivelsessystem, men udviklingen af det kommende værktøj til gældsinddrivelse møder kritik fra KL.

Det skriver Version2.

Kritikken er fremsat i et brev til skatteminister Karsten Lauritzen (V), hvor KL fastslår, at det nye it-system vil få alvorlige konsekvenser for kommunerne, og giver samtidig udtryk for frustration over samarbejdet med Skat.

"Udviklingen af det nye inddrivelsessystem og fastlæggelsen af de mange nye krav til kommunerne sker helt uden hensyntagen til, at det vil kræve væsentlige tilpasninger af kommunernes it-systemer," lyder det i brevet, som er sendt i slutningen af november sidste år.

Som en konsekvens af den nye PRSM-løsning skal der ifølge KL foretages tilpasninger i ca. 120 fagsystemer fra ca. 50 forskellige leverandører.

Som svar på kritikken anerkender skatteminister Karsten Lauritzen (V), at der er behov for et tæt samarbejde mellem Skat og kommunerne, men løfter samtidig pegefingeren.

"Retorikken med en ensidig kritik af skatteforvaltningens arbejde er ikke gavnlig for sagen," skriver Karsten Lauritzen i et brev til KL 10. januar ifølge Version2.

Han arbejder på Skats nye inddrivelsessystem: "Jeg føler, jeg står og hiver penge ud af et brændende hus" 

Nyt it-system til boligvurderinger sejler på fjerde år

Folketinget gør klar til at pensionere Skats gamle it-systemer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også