Enhedslisten er svært bekymret over fortsat gældsrod i Skat

Et udkast til Rigsrevisionens kommende rapport viser, at der fortsat er store problemer med at inddrive gæld. Det skyldes ikke mindst det fejlslagne it-system EFI.
AF RITZAU

Ifølge første udkast til Rigsrevisionens kommende rapport om Skat er der stadig store problemer med at inddrive gæld. Det skriver Berlingske.

Samlet skylder borgere staten over 116 milliarder kroner, og det tal kan vokse.

Det er resultatet af års problemer med inddrivelse af statens gæld - ikke mindst grundet det fejlslagne it-system EFI. Rigsrevisionens udkast bekymrer skatteordfører for Enhedslisten Rune Lund.

"Jeg synes, det er ekstremt bekymrende, at Rigsrevisionen skærper kritikken. Specielt set i lyset af, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) og Skatteministeriet har givet et helt andet og langt mindre dystert billede af, hvordan det ser ud."

"Så jeg finder det ekstremt bekymrende," siger Rune Lund.

Problemerne med gældsinddrivelsen er resultatet af, at opgaven blev centraliseret op gennem nullerne. Men nye it-systemer kunne ikke løse opgaven, og derfor er gæld for et trecifret milliardbeløb ikke inddrevet.

Rune Lund og Enhedslisten foreslår, at der bliver ansat 600 nye medarbejdere i Skat til at begynde at inddrive gæld manuelt, indtil nye it-systemer kommer ordentligt i drift.

"Vi kan ikke længere gå og vente og håbe på, at systemerne kommer op at køre. Vi bliver nødt til at ansætte nogle folk, så der kommer penge i kassen," siger ordføreren.

Rune Lund mener, at centraliseringen - og ikke mindst de markante nedskæringer, den medførte - var en fejl.

"Man skulle ikke have nedlagt tusindvis af stillinger, fordi man troede, at it-systemer kunne overtage," siger Rune Lund.

/ritzau/

Ny rapport: Statens gældsinddrivelse er fortsat i store problemer

Skattevæsenet har tiltro til nyt it-system

KL kritiserer udviklingen af Skats nye it-system

Han arbejder på Skats nye inddrivelsessystem: "Jeg føler, jeg står og hiver penge ud af et brændende hus" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også