ITWatch

Dansk konsulenthus køber op i Norge

Prodata Consult fortsætter opkøbsbølgen og føjer norsk konsulenthus til forretningen. Opkøbet bliver fusioneret med Prodata Consults eksisterende aktiviteter i Norge.

"Sammen har vi en stærkere position på det norske marked, og vi kan tilbyde vores kunder og konsulenter en endnu bedre service," siger Søren Rode, adm. direktør i ProData Consult om opkøbet. | Foto: Gregers Tycho/ERH

Med opkøbet af Amesto Consulting forøger danske Prodata Consult med et snuptag forretningen i Norge.

Konsulenthuset vil blive fusioneret ind i Prodatas Consults eksisterende norske aktiviteter, og målet er at udnytte vækstmulighederne på markedet, fastslår selskabet i en pressemeddelelse.

"Amesto Consulting kommer med en solid forretning, som vi i fællesskab kan løfte til et nyt niveau. Sammen har vi en stærkere position på det norske marked, og vi kan tilbyde vores kunder og konsulenter en endnu bedre service," udtaler Søren Rode, adm. direktør i ProData Consult, i meddelelsen.

Amesto Consulting, der tidligere gik under navnet House of Consulting, blev grundlagt i 2013 af Mari Ann Vassgård og Sindre Sandaker. Førstnævnte overtager nu rollen som adm. direktør i den samlede norske forretning.

"Synergierne mellem Amesto Consulting og ProData Consult har været åbenlyse helt fra den indledende dialog. Vi har begge stærk tradition for at levere high-end it-konsulentydelser, og sammen kan vi tilbyde vores kunder, partnere og konsulenter en langt mere fuldendt service. Vores tid hos Amesto Gruppen har været fantastisk, og nu er vi klar til et nyt kapitel," siger Mari Ann Vassgård.

Amesto Consulting blev i 2014 en del af Amesto Gruppen, men fortsætter fremadrettet under navnet Prodata Consult.

Fortsætter vokseværket

Med opkøbet fortsætter Prodata Consult sine ekspansionsplaner, der for blot tre måneder siden resulterede i akkvisitionen af svenske Sourcing Network.

"Organisk vækst kombineret med opkøb af top-performende konsulentvirksomheder i lokale markeder er en hjørnesten i vores strategi. Vores ambition er at skabe en Nordeuropæisk markedsleder med stærk tilstedeværelse i de lokale markeder og med ’best-in-class’ services på tværs af grænser," udtaler Agner N. Mark, bestyrelsesformand i ProData Consult, og fortsætter:

"Vi er glade for at kunne præsentere denne akkvisition selv i disse usædvanlige tider. På baggrund af solide resultater og stærk opbakning fra majoritetsinvestor Polaris Private Equity kan vi holde fortsat fokus på at eksekvere vores plan."

Parter oplyser ikke prisen på handlen, men ifølge Computerworld betyder tilføjelsen af Amesto Consulting, at Prodata Consults samlede aktiviteter i Norge vil runde 200 mio. kr. og 150 ansatte.

Konsulenthus vokser på toppen i rekordregnskab 

Konsulenthus om coronakrisen: Det er tid til at stille sig selv de hårde spørgsmål 

Mere fra ITWatch

IBM-psykolog: Hos os er det okay ikke at have ja-hatten på

Mens IBM det sidste års tid har gennemgået nogle af de største forandringer i nyere tid, er stressniveauet i virksomheden ikke eksploderet. Forklaringen skal blandt andet findes i et målrettet arbejde med ledernes syn på de ansatte, forklarer psykolog Cecilie Demkjær Schultz Pedersen.

Topchef stopper hos Nets

Klaus Pedersen stopper ved årsskiftet som adm. direktør hos betalingsselskabet Nets. Han fortsætter i en periode som rådgiver. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs