PFA-boss: TDC har brug for langsigtede ejere, der vil investere tungt

PFA er parat til en langsigtet investering i TDC, siger topchef Allan Polack til Børsen og Finans.
Allan Polack, adm. direktør for PFA Pension. | Foto: PR
Allan Polack, adm. direktør for PFA Pension. | Foto: PR

TDC har brug for langsigtede investorer, der kan investere i at sikre Danmarks digitale førerposition. Det mener Allan Polack, topchef for PFA Pension, der i et konsortium med pensionskasserne ATP og PKA har afgivet købstilbud på TDC. Det skriver Børsen og Finans.

”Det er vores opfattelse, at det gør man bedre i en virksomhed, hvor de, der investerer, er villige til at have en virkelig langsigtet investeringshorisont. Derfor er vi i det for minimum 10 år. Det er ret vigtigt i denne situation. Vi tror, at det er en bedre og sundere ejerstruktur på et område, som er så investeringstungt,” siger Allan Polack.

Konsortiet bød i januar 47 kr. per aktie, svarende til38,2 mia. kr. og har siden forhøjet buddet med en krone per aktie eller en samlet pris på 39 mia. kr.

Også Børsen har talt med PFA-chefen om købstilbuddet, og også her fremhæver Allan Polack vigtigheden af at konsortiet går ind som en langsigtet investor. 

"TDC står over for meget store investeringer i fortsat infrastruktur, og når man laver så store milliardinvesteringer, så er det godt, at man er sikker på, at de aktionærer, der gør det, er sikre på, at de er aktionærer i en lang periode," siger Allan Polack og uddyber:

"Alle fire investorer er inde i en 10-års horisont, og dermed kan vi sikre, at der virkelig bliver investeret i det niveau, der skal."

Konsortium stadig lune på overtagelse af TDC 

TDC-formand om læk af milliardbud: Unfair og sætter os under pres 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også