Vivino rejser tæt på en milliard i ny investeringsrunde

Den danskstiftede app henter 960 mio. kr. hos investorer. Pengene skal blandt andet bruges på at udvide udviklingsafdelingen i København.
Heini Zachariassen stiftede Vivino sammen med Theis Søndergaard i 2010. | Foto: Jens Panduro/Vivino/PR
Heini Zachariassen stiftede Vivino sammen med Theis Søndergaard i 2010. | Foto: Jens Panduro/Vivino/PR

Investorer har skudt 155 mio. dollar – svarende til 960 mio. kr. – i den danske vin-app Vivino, der skal bruge beløbet til at sætte yderligere fart på væksten, skriver Børsen.

Pengene kommer fra det svenske investeringsselskab Kinnevik, der alene lægger næsten 500 mio. kr. på bordet, samt britiske Sprints Capital og de eksisterende investorer GP Bullhound og Creandum.

Investeringen skal ifølge medstifter Heini Zachariassen bruges på selskabets udviklingsafdeling, mere marketing og på at øge Vivinos fysiske tilstedeværelse på alle markeder, hvor man er tilstede i dag.

"Hele vores udviklingsafdeling i København er stadig relativt lille i forhold til kompleksiteten i, at vi har 50 mio. brugere på vores app. Den afdeling skal have en ordentlig opgradering," siger Heini Zachariassen til Børsen.

Vivino-stifter: "Onlinesalget af vin har nået et afgørende vendepunkt"

Vinapp kan rykke efter succesfulde corona-måneder 

Preseed Ventures går efter 40 investeringer i techselskaber over de næste fire år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også