
Ifølge en professor i ledelse har Peter Warnøe en dobbeltrolle i venturefonden Nordic Eye, og det er kritisabelt.
Det skriver Børsen.
Årsagen til kritikken er, at Peter Warnøe sammen med fungerende adm. direktør Michael Tandrup har stemmemajoriteten i selskabet, hvilket betyder, at de selv kan nedsætte bestyrelsen. En række bestyrelsesmedlemmer trak sig fra deres poster i december, hvorefter der blev nedsat en ny bestyrelse. Her sidder blandt andre Peter Warnøe og Michael Tandrup.
"Du sidder og kontrollerer dig selv. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt. I det her tilfælde kunne man lige så godt lade være med at have en bestyrelse. En bestyrelse skal jo være et uafhængigt organ, som repræsenterer ejerne, og det gør de tydeligvis ikke her. De repræsenterer Warnøe," siger Anders Drejer, professor på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet, til Børsen.
Peter Warnøe er ikke vendt tilbage på Børsens henvendelser.
Peter Warnøes rolle i Nordic Eye er flere gange blevet diskuteret internt