Venturefonde skyder penge i softwareselskab med internationale ambitioner

Danske Leapwork får stor tocifret millionindsprøjtning fra to internationale venturefonde. Pengene skal bruges til et større sats på det nordamerikanske marked.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Med en investering på 67 mio. kr. har de to internationale venturefonde DN Capital og E.ventures skudt penge i danske Leapwork, der har udviklet en softwareløsning til automatisering af arbejdsprocesser.

Det skriver Børsen.

"Det er jo så fedt det her, fordi sådan en investering er brændsel. Vi genererer en del selv, men det gør os i stand til at efterleve vores kunders krav, som stiger i takt med, at vi bliver større. Vi føler, vi kun lige skraber i overfladen, men nu kan vi forfølge nogle af de drømme, som vi ved, der er potentiale til," siger Christian Brink Frederiksen til Børsen.

Han grundlagde selskabet sammen med Claus Topholt i 2015. Den nye investering skal bruges til at satse endnu hårdere på det nordamerikanske marked, hvor over halvdelen af Leapworks 300 kunder i dag er. Målet er desuden at øge medarbejderantallet fra 40 til 100 inden årets udgang.

De to venturefonde, engelske DN Capital og amerikanske E.ventures, har hver især investeret 5 mio. dollar, svarende til 33,5 mio. kr., i Leapwork, hvilket har givet dem en minoritetspost i selskabet.

Erfarne tech-investorer jagter opkøb 

Hun fik smag for forretning i it-branchens cowboyår - nu er Susanne Nielsen Tandrup i lære som business angel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også