It-systemer, der dikterer eller overvåger medarbejdernes hverdag, giver dårlig trivsel på arbejdspladsen.

Når overvågningen stiger, falder glæden ved dagens dont, viser tallene fra en rapport, der er udarbejdet af blandt andet den danske tænketank Cevea, som peger på øgede arbejdsbyrder og stress som konsekvens. 

Omvendt kan dataindsamling være med til at beskytte de svageste på arbejdsmarkedet, siger en ledelsesekspert. 

Algoritmerne overtager

Grundlaget for at gå i gang med at belyse området, der også kaldes algoritmeledelse, er sket som en del af et større samarbejde mellem otte tænketanke på tværs af Norden og Europa, der samlet set mente, at det var et relevant område at belyse.

”Platformsvirksomheder som eksempelvis Uber eller Wolt er dukket frem i de senere år, og formålet er at belyse de arbejdsforhold, der opstår i forbindelse med, at arbejdspladsen bliver delvist eller fuldstændig digital,” fortæller Magnus Thorn Jensen, der er seniorkonsulent i Cevea og medforfatter til rapporten.

Han beskriver Jeff Bezos’ webvirksomhed Amazon som skræmmeeksemplet på algoritmeledelse. Virksomheden har da også været ramt af flere strejker og protester over de dårlige arbejdsvilkår.

”Vi er ikke robotter”, lød parolerne fra de ansatte, der demonstrerede med tilråb og bannere i f.eks. Tyskland, ifølge Dr.dk

50 investorer har tidligere på måneden lagt pres på Amazon og kritiseret forholdene for de ansatte på gigantens lagre. I en samlet erklæring forklarer investorerne, der samlet har mere end 8.200 mia. kr. under forvaltning, at de vil have Amazon til at bevise, at selskabet lever op til globale menneskerettigheder om retten til at organisere sig. Amazon afviser dog, at der er hold i anklagerne, skriver Finans.

”Nogle af de steder, hvor man er gået længst i forhold til overvågning af medarbejdere, har arbejdstagerne de såkaldte wearables eller kropsbårne enheder påmonteret, der så kan overvåge en ansat i alle aspekter af arbejdsdagen,” fortæller Magnus Thorn Jensen til ITWatch.

Ifølge undersøgelsens resultater foregår denne medarbejderovervågning i mange forskellige afskygninger, og han udelukker således ikke, at der kan findes en balancegang mellem at give god mening for de ansatte til at overvågningen bliver ført ”ud i ekstremerne.”

”Jeg tror ikke, at det har samme negative konsekvenser for medarbejderne, hvis man blot bruger teknologien til at fordele opgaver eller lægge vagtplaner. Det er vigtigt, at ledelse og medarbejderne taler om det,” siger han.

Kan man sige noget om gevinsten for forretningen, f.eks. i forbindelse med rationalisering eller optimering?

”Det er svært at sige noget generelt, men der er ikke nogen tvivl om, at disse it-systemer ofte indføres for at øge produktiviteten. Omvendt kan det blive dyrt for virksomheden, hvis dårligere arbejdsvilkår medfører større udskiftning blandt medarbejderne. Så det er svært at gøre regnestykket op.”

Trækker ledelsesfilosofien baglæns

Kan man ligefrem sige, at helt moderne teknologi trækker ledelsesstilen tilbage til en tidsalder, der ligger langt fra et moderne ledelsesideal og krav til et nutidigt arbejdsmarked?

”Jeg ville ønske, at der var en udvikling i retning af bedre arbejdsmiljø, men der tegner sig et billede af en type virksomheder, der går i en helt anden retning baseret på overvågning via it,” siger han og fortsætter:

”Ligeledes medfører digitaliseringen, at mange arbejder som freelancere med lav sikkerhed i ansættelsen uden de beskyttelsesmekanismer, som findes i mange traditionelle jobs. Så digitaliseringen gør langt fra altid arbejdsmiljøet bedre. Det er dog mest udpræget i de sektorer, der er nemme at måle og veje, som f.eks. på et lager. Problemet opstår, når man erstatter god ledelse med et it-system, der ikke kan møde medarbejderne med et menneskeligt ansigt.”

Og teknologifascinationen kan ligefrem blive en forstærkende effekt, der får læsset til at vælte uden at det egentlig er tanken fra starten.

”Som med megen anden teknologi opfindes den oftest med et fromt formål til gavn for mennesket. Det er i hvert fald ofte sådan, det præsenteres. Problemet er, hvis det anvendes blindt og uden omtanke. Man kan ikke bare overlade ansvaret til en robot. Men der er kommet nogle teknologiske muligheder, der accelererer mulighederne for at overvåge medarbejderne,” siger han.

Er it-løsningerne for dårlige til at tage hensyn til andet end optimering og ikke medarbejdernes ve og vel?

”Det kan man ikke sige, for der er stort potentiale i teknologierne både når det gælder forretning og f.eks. arbejdsmiljø, som der også kan holdes øje med. Det er ledelsen, der svigter, hvis data kun bruges til at sikre profitten på kort sigt uden at have blik for medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø.”

Du siger, at der både er fordele og ulemper. Men hvornår rammer man den rigtige balance?

”Resultaterne i analysen viser, at de arbejdspladser, hvor medarbejderne har medbestemmelse, ikke har samme negative konsekvenser. Så der skal findes en balance. Man skal ikke stoppe udviklingen, men der er behov for regulering, så der ikke er frit spil. God ledelse kan ikke bare overlades til et it-system,” siger Magnus Thorn Jensen.

Er der forskel på udlandet og Danmarks arbejdsmarked?

”De danske tal ligner det, man ser andre steder. Det er ret ens billeder, man ser på tværs af f.eks. Norden.”

Administrative byrder og micro-management

Ifølge forfatter og ledelsesrådgiver for en række store danske virksomheder som Novo og Lego, Christian Ørsted, handler god ledelse ikke om at øge presset på medarbejderne, men om at lette det.

”Der er ingen mennesker, der har modstand mod forandringer, der skaber forbedringer. De har modstand mod dårlig ledelse,” siger han, og fortsætter:

”Mange af disse systemer er tiltænkt som en beskyttelsesmekanisme for arbejdstageren. Den kommende lov om registrering af arbejdstid er et godt eksempel på, at man vil beskytte de svageste mod udnyttelse, men i praksis kan jeg godt frygte, at det vil få den modsatte effekt af den ønskede og i stedet føre til flere administrative byrder og micro-management.”

Christian Ørsted peger ligeledes på, at disse it-systemer ikke kan deklareres klart, og det er hovedproblemet sammen med hvor lang tid, man kan gå tilbage i informationerne. Det betyder, at en medarbejder i praksis bliver overvåget uden helt at vide, hvad det bliver brugt til eller hvordan det bliver tolket. 

”Amazon er faktisk helt tydelig i sin måde at arbejde på. Det bekymrer mig mere i de tilfælde, hvor en svag og konfliktsky leder samler data til bunke og pludselig ’afregner’ med medarbejderne på basis af data, der går langt tilbage. Det gør hverdagen utryg for en medarbejder. Tingene skal deklareres korrekt,” siger han.

AI er med før du møder på job

Det er ikke kun under arbejdet, at der anvendes it til styring. I rekrutteringsprocessen er løsninger baseret på f.eks. kunstig intelligens og it i forbindelse med udvælgelse af kandidater også en udbredt disciplin.

Amazon startede allerede for ti år siden med et AI-baseret rekrutteringssystem, men projektet løb ind i problemer, da algoritmen favoriserede mænd til stillingerne. 

Det har dog ikke holdt udviklingen tilbage. I dag fortæller Society for Human Resource Management, at op mod ni ud af ti virksomheder i verden anvender kunstig intelligens i en eller anden form i forbindelse med udvælgelsen af nye ansatte. 

Jobportalen Jobindex og IT-Universitetet har fået støtte fra innovationsfonden til et treårigt projekt med fokus på at udvikle bias-fri algoritmer, som kan bruges i AI-baserede rekrutteringsprocesser, kaldet Fairmatch.