Ny angelfond har fokus på stifterne bag tech-startups
En ny angelfond kaldet The Nordic Web Angel Fund skal i de kommende år investere i 30 nystartede iværksættervirksomheder i den nordiske tech-branche. Fonden bliver på et mindre tocifret millionbeløb, og målet er at rejse en ny fond af samme størrelse allerede om et år.
Det skriver Børsen.
Fonden er stiftet af britiske Neil Murray, manden bag nyhedsbrevet The Nordic Web, og har i alt 51 investorer, som tæller flere kendte iværksættere - heriblandt Martin Ferro Thomsen fra Conferize og Thomas Madsen-Mygdal fra Twentythree.
Fondens primære mål er ifølge stiferen Neil Murray at give iværksætterne bedre vilkår, når man som nystiftet selskab modtager investeringer.
"Alt for mange lovende virksomheder bliver nærmest slået ihjel, inden de overhovedet kommer igang, fordi de første investorer tager meget store ejerandele. Vi mener, det er helt afgørende, at stifterne ikke bliver udvandet for hårdt og for hurtigt, så derfor tager vi mindre ejerandele, så stifternes helt afgørende engagement forbliver intakt," siger Neil Murray til Børsen.
Monopolbryder stifter online medie
Relaterede artikler:
Monopolbryder stifter online medie
For abonnenter