Waoo skifter topchef

Brian Lønroth bliver ny adm. direktør i Waoo. Han har indtil nu været ansat som markedsdirektør hos tv- og bredbåndsdistributøren. 
Foto: Morten Degn
Foto: Morten Degn
af NIKOLAJ HARDING

Brian Lønroth er ny adm. direktør hos tv- og bredbåndsdistributøren Waoo. 

Det fremgår af CVR-registeret. 

Den nye adm. direktør har været ansat som markedsdirektør i Waoo siden maj 2021, og Brian Lønroth har tidligere erfaring fra TDC.

Ifølge hans LinkedIn-profil har han sideløbende med markedsdirektør-rollen i Waoo haft samme rolle i Fibia, der ejer Waoo. 

Han tager over fra Dorte Winther Olsen, der har siddet på posten siden oktober 2020. 

Dorte Winther Olsen var oprindeligt finansdirektør i Waoo, men hun overtog posten som adm. direktør, efter selskabet fyrede daværende topchef Jørgen Stensgaard.

Fyringen skete ”på baggrund af økonomiske dispositioner, der ikke er forenelige med vores værdier og rollen som administrerende direktør”, lød det dengang fra Waoo. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også