Huawei vil opkræve royaltybetaling for 5G fra Apple og Samsung

Det skal koste penge for mobilselskaber som Apple og Samsung at bruge Huaweis mange 5G-patenter, skriver Bloomberg News.
Foto: Aly Song/REUTERS / X01793
Foto: Aly Song/REUTERS / X01793
Af Ritzau Finans

Den kinesiske teknologikæmpe Huawei vil nu til at opkræve betaling hos mobilkæmper som Apple og Samsung fra adgang til selskabets mange 5G-patenter.

Det skriver Bloomberg News.

Huawei står ifølge Bloomberg bag verdens største portefølje af 5G-patenter, men selskabet har været ramt af USA's forsøg på at blokere for dets netværksudstyr, da USA anklager Huawei og andre kinesiske selskaber for at dele information om brugerne med den kinesiske stat.

Det har fået flere lande – heriblandt Sverige – til at forsøge at holde Huawei fra at deltage i udbudsrunder om udrulningen af 5G-netværk.

Derfor vil en royaltybetaling for brug af selskabets patenter være en kærkommen indtægtsmulighed for Huawei, der ifølge Bloomberg venter at få mellem 1,2 og 1,3 mia. dollar ind i patent- og licensaftaler i perioden 2019-2021 – dog uden af specificere, hvor stor en andel stammer fra 5G-patenter.

Ifølge Huaweis juridiske chef Song Liuping har selskabet tænkt sig at tage mindre i betaling end de andre 5G-udbydere som Qualcomm, Ericsson og Nokia, skriver Bloomberg.

Huawei taber terræn på markedet for trådløst udstyr

Ny undersøgelse: Danmark halter efter de andre nordiske lande på 5G 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også