Comcast presset af færre nye internetkunder

Den amerikanske telekæmpe har det svært i torsdagens amerikanske aktiehandel, efter regnskabet for andet kvartal viste en langsommere tilgang af internetkunder.
Foto: Mike Blake / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake / Reuters / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske telekæmpe Comcast har det svært i torsdagens amerikanske aktiehandel, efter at selskabets regnskab for andet kvartal viste en langsommere tilgang af internetkunder, end tilfældet var i den tilsvarende periode sidste år.

Samtidig fortsatte tabet af tv-kunder i højt tempo, og det gør ondt på aktien trods en isoleret set lidt højere indtjening end ventet i april, maj og juni.

Comcast omsatte for 26,9 mia. dollar i kvartalet, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet et salg på 27,1 mia. dollar.

Det blev omsat til en justeret indtjening per aktie på 0,78 dollar mod ventet 0,75 dollar blandt analytikerne.

Comcast fik 209.000 nye internetkunder i kvartalet, mens selskabet omvendt måtte sige farvel til 224.000 tv-kunder.

Og særligt tilgangen af internetkunder kan være en skuffelse for markedet, skriver Bloomberg News.

Comcast-aktien falder med 0,4 pct. til 44,71 dollar efter godt to en halv times handel torsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også