Nu forklarer TDC masseudsendelser af fejlmails

En beklagelig menneskelig fejl ligger bag masseudsendelser af test-mails til nuværende og tidligere Yousee-kunder, lyder det fra Yousees topchef. Han beklager over for kunderne. Erhvervsstyrelsen er involveret i sagen.
Foto: PR/YOUSEE
Foto: PR/YOUSEE

En beklagelig menneskelig fejl. Således forklarer TDC-chef Jacob Mortensen, der er topchef for Yousee, at en lang række nuværende og tidligere kunder i TDC har modtaget fejlmails de sidste dage. Udsendelsen af mails er sket siden onsdag aften, og de sociale medier er flydt over med sure nuværende og tidligere TDC-kunder, der klager over de mange mails.

"Det der er sket er, at vi desværre har parret en test-udsendelse af en mail med en midlertidig database med mailadresser. Det har gjort, at både nuværende og tidligere kunder har modtaget det her," siger Jacob Mortensen til ITWatch.

Mailene hedder "Er du klar til en endnu bedre forbindelse," skriver TDC.

Hvor mange har fået disse mails?

"Det har vi ikke overblik over endnu. Nogle har fået flere mails, så vi mangler stadig overblikket. Det er en test-udsendelse, der er blevet parret med en test-database. Derfor er der ikke sket noget persondatalæk. Det er ganske enkelt en superbeklagelig menneskelig fejl."

Jacob Mortensen forklarer, at TDC er ved at sende undskyldninger ud til kunder, samarbejdspartnere og antenneforeninger.

Forbrugerrådet Tænk er inde på, at I har forbrudt jer mod de nye persondataregler ved at have mailadresser fra tidligere kunder liggende. Hvad siger du til det?

"Det her er sket via en midlertidig database, og det er både nuværende og tidligere kunder, hvor der er hentet samtykke af lovlig vej. Vi må gerne have disse mailadresser liggende, men nogle af dem burde været blevet slettet."

Er ikke linket til fibersats

Dette er sket samtidig med, at I har lanceret et sats på at udlægge fiberbredbånd. Har de noget med hinanden at gøre, når I skriver i mailen, at det handler om 1000 mbit bredbånd?

"Nej, det har de ikke. De er overhovedet ikke relateret. Det var i stedet en testkampagne til en fiberkampagne, vi var ved at forberede til eksisterende fiberkunder.. så det har ikke noget med den nye annoncering. Så det er et uheldigt sammenfald."

Har I så haft kunder, der har ringet, som gerne vil have de 1000 mbit, men som så ikke kan få det?

"Vi kan ikke levere det til alle, men vi kan levere det til nogle fiberkunder. Sammenlagt en mio. husstande, men ikke alle, der har fået disse mails, kan få det."

Har det haft kommercielle konsekvenser?

"Det er klart, at personer, der har modtaget disse mails, er det til gene for. Vi skal forklare det overfor samarbejdspartnere."

Kan I komme i klemme i reglerne med spam. Der er jo regler mod at spamme folk med den slags reklamer?

"Det første vi gjorde, da det skete, var, at vi har kontaktet Erhvervsstyrelsen, hvad der er sket og hvad vi gør. Vi har forhindret, at det kan ske igen. Det har vi forklaret dem om. Det har de taget til efterretning, og så er det op til dem at vurdere, om der skal ske noget i denne sag."

TDC fejlsender mail til ukendt antal kunder 

Prisstigninger til TDC-kunder med til at finansiere fiber-investeringer 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også