Ny direktør i Telia: Kunderne skal mærke at vi bryder os om dem

Ny kundedirektør i Telia vil gøre op med de omstændigheder og forhold, som får kunderne til at skifte teleselskab - det betyder blandt andet et opgør med tilbud, som kun henvender sig til nye kunder fremfor eksisterende.
Gustav Berghog, privatkundedirektør i Telia Danmark. | Foto: PR/Telia
Gustav Berghog, privatkundedirektør i Telia Danmark. | Foto: PR/Telia

Det skal være slut med slagtilbud, som kun er møntet på at hente nye kunder i forretningen, mens de eksisterende får lov til at betale som vanligt, lyder det fra Telias nye kundedirektør, som samtidig bebuder et opgør med de forhold, som får kunderne til at skifte mellem teleudbydere.

Det skriver Berlingske Business.

"Vejen fremad er hele tiden at give mere værdi i abonnementet, så man gerne vil være kunde hos Telia - også selv om man får et tilbud fra 3 eller Oister. Folk skal mærke, at vi bryder os om dem. Når vi sætter en kampagne i gang, skal tilbuddene klart også gælde nuværende kunder. Så bliver det sværere at forlade sit teleselskab," fastslår svenske Gustav Berghog, privatkundedirektør i Telia Danmark, over for Berlingske Business.

Han betegner det danske marked som spændende og dynamisk, men med særlige udfordringer idet faktorer som pris og telefonmodeller indtil nu har spillet en stor rolle i danskernes valg af teleudbyder.

I stedet skal Telias fokus fremover være at levere ydelser af så høj kvalitet, at kunderne er villige til at betale for dem, lyder det fra den nye kundedirektør.

Telia taber sag om blokering af hjemmesider for kopivarer  

Rutineret teleiværksætter kan se fidusen i konsortiums planer om todelt TDC 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også