Orange rammer plet efter bedring i Frankrig og Spanien
Der var fremgang i både omsætningen og indtjeningen hos den franske mobilgruppe Orange i fjerde kvartal af 2017, men resultaterne landede stort set som ventet af analytikerne.
Det ordinære driftsresultat før renter, skat og af- og nedskrivninger voksede med 2,5 pct. til 3,22 mia. euro på sammenlignelig basis. Dermed ramte analytikerne plet, da de havde ventet en indtjening på 3,1 mia. euro, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.
I årets sidste kvartal omsatte Orange for 10,55 mia. euro, og det var dermed også stort set som ventet af analytikerne, der havde regnet med en omsætning på 10,47 mia. euro i kvartalet.
Både det spanske og franske marked udviklede sig positivt for mobilgruppen i kvartalet. I regnskabet bekræfter Ramon Fernandez, der er finansdirektør i Orange, at selskabet ser tegn på bedring af markedet i Frankrig, hvor det blandt andet har arbejdet på at tilbyde flere fiberbredbåndsforbindelser.
I regnskabet, der blev offentliggjort onsdag morgen, bekræftede selskabet målsætningen om at accelerere indtjeningsvæksten i 2018, 2019 og 2020.
Samtidig annoncerede Orange planer om at hæve udbyttet til 70 cent per aktie fra de 65 cent per aktie, som selskabet udlodder for 2017.
/ritzau/FINANS
Telegigants nye bank vækker bekymring
Spaniens største teleselskab lander mindre omsætning end ventet
Deutsche Telekom bakser med indtjening i amerikansk afdeling
IBM åbner startup-garage i København: Byen byder på mange talenter
Relaterede artikler:
Telegigants nye bank vækker bekymring
For abonnenter