Minister besøger landsby uden mobildækning

Teleminister Lars Christian Lilleholt har besøgt en jysk landsby, der ikke har kunnet ringe til 112 mobilt i årevis.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeren Lars Christian Lilleholt (V). | Foto: Gitte C Fotografi
Energi-, Forsynings- og Klimaministeren Lars Christian Lilleholt (V). | Foto: Gitte C Fotografi

Landsbyen Javngyde ved det jyske Ry har så dårlig mobildækning, at man ikke kan ringe til 112 fra byens mobiltelefoner. Ambulancer må køre op på en nærliggende bakketop for at kommunikere med stationen og borgerne er afhængig af fastnettet for at kunne ringe rundt.

Sådan er situationen for beboerne i Javngyde, en landsby nær Ry, der er uden mobildækning.

Astrid Kjær, der bor i byen, siger til TV2, at der er meget der kan gå galt med så ringe dækning.

Hun har siden 2011 forsøgt at få bedre dækning i byen, men uden held og det har ikke hjulpet, at byrådsmedlemmer i Skanderborg Kommune, hvor byen hører under, har arbejdet for sagen.

"Det er klart, at på et eller andet tidspunkt opgiver man. Derfor skal vi have rettet opmærksomhed på det her område," siger Birte M. Andersen (V), der er byrådsmedlem i Skanderborg Kommune, til TV2 Østjylland.

Derfor har byen inviteret Energi-, Forsynings- og Klimaministeren Lars Christian Lilleholt (V), der er ansvarlig på teleområdet, til byen og overfor TV2 siger han:

"Mobiltelefonen er så vigtigt et omdrejningspunkt i vores tilværelse. Derfor er forholdene i Javngyde uacceptable."

Han siger, at han vil gøre hvad han kan, for at afhjælpe sagen.

Sagen er endnu en i rækken om ringe mobildækning, som teleindustrien giver kommunerne skylden for. Ifølge Teleindustrien er meget høje lejeomkostninger i de enkelte kommuner med til at ødelægge forretningsmodellen bag at opstille mobilmaste.

Hos KL er det kommet på dagsordenen. Her siger man, at der skal sikres, at alle danskere har adgang til mobilt og fast bredbånd og at det skal være en del af det kommende teleforlig.

"Kommuner har mere og mere brug for dækning, så det er et stort problem, at der er huller. Derfor er brug for bedre dækning. Mange kommuner kæmper med at finde de huller, der er og få løst dem. Det bør være en del af teleforliget at afdække dette," lød det fra kontorchef i KL, Pia Færch, på årets telekonference Tele2017.

TDC trækker mobilstikket i Rudersdal  

Dækning er det store politiske tema op til teleforliget 

Duedahl: "Vi har brudt et monopol, vi har ikke skabt et" 

Teleindustrien: Skorstenshøje priser giver ringe mobildækning i Aarhus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også