Ansigtsgenkendelse af Brøndby-fans gælder nu hele landet

For at komme problemer med Brøndby fans til livs, har fodboldklubben fået godkendelse af Datatilsynet til at udvide brugen af ansigtsgenkendelse til resten af landets fodboldstadions.
Fremadrettet vil fans af fodboldklubben Brøndby IF vil overvåget ved hjælp af ansigtsgenkendelse på alle danske stadions. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Fremadrettet vil fans af fodboldklubben Brøndby IF vil overvåget ved hjælp af ansigtsgenkendelse på alle danske stadions. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Fremadrettet vil Brøndby fans, der besøger andre danske stadions også blive overvåget og identificeret ved hjælp af ansigtsgenkendelse. Det står klart efter, at Datatilsynet har givet grønt lys, skriver skriver Computerworld på baggrund af en afgørelse skrevet på Datatilsynets hjemmeside.

”Det er Datatilsynets opfattelse, at de forhold, som begrundede, at tilsynet meddelte tilladelse til brugen af automatisk ansigtsgenkendelse som led i adgangskontrol ved indgangene til Brøndby Stadion tilbage i maj 2019, også må anses for at gøre sig gældende i forhold til Brøndby IF’s udebanekampe,” lyder det fra Datatilsynet.

Da forslaget blev taget i brug i maj 2019 blev det kritiseret af IT-Politisk Forening, som kaldte det: ”den mest indgribende overvågningsteknik, der findes.”

Fodboldklubben har tidligere udtalt, at dataen vil blive gemt på en intern server.

Det er Panasonic, der står bag systemet til overvågningen af Brøndbys fodboldfans ved hjælp af biometriske data, som bl.a. tæller ansigtsgenkendelse og fingeraftryk. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også