Fodboldklub tager overvågningsteknologi i brug for at fange karantæne-dømte fans

Når fodboldsæsonen skydes i gang, vil fodboldfans få scannet deres ansigt, før de træder ind på Brøndby Stadion. Forening har rettet kritik mod Brøndby IF's beslutning om at benytte teknologien.
IT-Politisk Forening kalder teknologien for "den mest indgribende overvågningsteknik, der findes." | Foto: LISELOTTE SABROE//
IT-Politisk Forening kalder teknologien for "den mest indgribende overvågningsteknik, der findes." | Foto: LISELOTTE SABROE//

Som den første danske virksomhed har fodboldklubben Brøndby IF fået grønt lys af myndighederne til at installere overvågningskameraer til ansigtsgenkendelse. Kameraerne skal være med til at fange karantæne-dømte Brøndbyfans, der vil ind på stadion, skriver Version 2.

Klubbens beslutning har mødt kritik fra IT-Politisk Forening, der blandt andet har kaldt ansigtsgenkendelse for "den mest indgribende overvågningsteknik, der findes," over for DR.

Foreningens kritik giver ikke genklang fra professor i videoovervågning og analyse ved Aalborg Universitet, Thomas Moeslund.

"I den konkrete sag ser jeg ingen grund til at problematisere det. Tværtimod er det et eksempel på, at man kan bruge teknologien til at gøre arbejdet lettere," sagde han tidligere til DR i juni.

Det er Panasonic, der står bag systemet. Dataen i systemet skulle efter sigende være lagret på en intern server, som ifølge klubben ikke er koblet til internettet eller andre systemer.

Softwareudvikler taber retsag om 10 milliarder dollar stor cloud-kontrakt

KMD går på opkøbsjagt som spydspids i NEC's europæiske plan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også