Nyt projektforløb skal sikre skræddersyede it-løsninger til byggebranchen

ConTech Lab og tech-iværksætter Jacob Bøtter har stablet et nyt projektforløb på benene, som på sigt skal fremme digitaliseringen blandt SMV’er i byggebranchen.
Foto: PR
Foto: PR
af NIKOLAJ HARDING

ConTech Lab og iværksætter Jacob Bøtter er gået sammen om et nyt projektforløb, der har til formål at sikre skræddersyede it-systemer til byggeriet.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Projektforløbet er rettet mod SMV’er, og der er blevet udvalgt seks byggevirksomheder til forløbet i første omgang.

”Vi har fået mange gode ansøgninger fra SMV´er, der ønsker at indgå i forløbet for at fremme deres digitale værktøjskasse. Det viser, at virksomhederne er bevidste om nødvendigheden af og potentialet i at anvende digitale værktøjer til at innovere og optimere deres arbejdsgange, og måske endda udvikle nye løsninger og koncepter, der kan fremtidssikre deres virksomhed,” siger Christina Haupt Toft, netværkschef hos ConTech Lab, i meddelelsen.

Projektforløbet har til formål at skabe digital innovation via teknologi, der kan udvikles uden en programmør, såkaldte no-code-principper, hvilket betyder, at udviklingen og vedligeholdelsen kan ske, uden at brugerne har kendskab til kodning eller softwareudvikling.

”No-Code gør det muligt at udvikle skræddersyede digitale løsninger, uden at du behøver at inddrage en hel IT-afdeling eller frigive tidsmæssige og økonomiske ressourcer til at kode fra bunden. Det forenkler processen betydeligt,” siger Jacob Bøtter og fortsætter.

”De digitale byggeklodser kan sammenlignes med lidt mere avanceret Lego. Hvis du kan bygge med Lego Technic-klodser, kan du også lære at udvikle eller videreudvikle applikationer med udgangspunkt i ’No-Code’-principperne,” siger han.

De to parter, der har udviklet projektforløbet, håber, at forløbet på sigt kan gavne flere SMV’er.

Erhvervsminister: Digitalisering skal skærpe små virksomheder i kampen om udbud

Regeringen vil give SMV’ere økonomisk støtte til cybersikkerhed

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også