IBM taber 1,6 mia. dollar i retten

En amerikanske domstol har afgjort, at IBM skal betale mere end 11 mia. kr. i erstatning til konkurrent.
Foto: PR
Foto: PR
Af MArketwire

Den amerikanske it-konsulent IBM skal betale 1,6 mia. dollar i erstatning til konkurrenten BMC Software.

Det har en føderal domstol i Houston tirsdag besluttet, skriver Bloomberg News.

IBM er blevet dømt for uretmæssigt at have skiftet BMC’s software ud med sin egen kode på mainframen hos begge selskabers fælles kunde AT&T.

IBM havde ellers under den syv dage lange retssag hævdet, at skiftet i software var foranlediget af AT&T’s eget selvstændige ønske, men det afviste dommer Gray Miller og anførte, at beslutningen ”stank af en bevidst forseelse”.

IBM stod gennem ti år for servicen af AT&T’s mainframe, som altså benyttede BMC’s software, og de to aktører har længe haft en aftale om, at de ikke aktivt må opfordre fælles kunder til at skifte software i den slags situationer.

IBM anser dommen for at være forkert og har til hensigt at appellere den.

Aktien steg 0,4 pct. i eftermarkedet tirsdag.

Teknologigigant øger forventninger efter godt første kvartal

IBM: AI virker bedst med mennesker bag rattet

Dataanalyse fra IBM giver landsholdet et ekstra gear

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også