It-giganter står til fald i forventet smårodet åbning

Apple har fået sænket kursmålet af storbanken JPMorgen, mens Netflix falder i formarkedet.
Foto: Nasdaq
Foto: Nasdaq

Det amerikanske aktiemarked ser ud til at gå en lettere rodet mandag i møde målt ud fra handlen med futures.

Op til markedsåbning peger handlen med amerikanske indeksfutures mod fald på mellem 0,1 og 0,2 pct. Det følger, efter at der fredag var fald på mellem 0,8 og 1,7 pct. for de tre ledende indeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq.

Mandag har der i Europa været overvejende sur stemning på aktiemarkedet, hvilket har haft baggrund i især stigende nervøsitet omkring udsigterne for en snarlig brexit-aftale og tirsdagens indsendelse af et nyt budgetforslag til EU fra Italien.

Bekymringerne ser altså ud til også at have fundet vej over på den anden side af Atlanten, hvor investorerne desuden har et par selskabsnyheder at holde øje med.

It-giganten Apple, som blandt andet står bag iPhonen, har fået sænket kursmålet af storbanken JPMorgan til 266 dollar fra 270 dollar, uden at der er ændret ved den positive "overvægt"-anbefaling.

Ifølge Marketwatch er det lavere kursmål resultatet af en forventning hos JPMorgan om et lavere salg af iPhones og en lavere indtjening per aktie end hidtil. I formarkedet falder Apple-aktien mandag med 0,7 pct.

Også Netflix, der tilbyder kunder at streame tv-film- og serier, ser ud til at gå en skidt mandag i møde ud fra et fald på 0,5 pct. i formarkedet.

Op til markedsåbning har finanshuset Piper Jaffray ellers i samarbejde med Google Consumer Surveys offentliggjort en undersøgelse, der viser, at størstedelen af streamingselskabets kunder mener, at indholdet er blevet forbedret det seneste år.

Det giver Netflix bedre vilkår for at kunne hæve sine priser, lyder vurderingen hos Piper Jaffrays analytikere.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også