Løkke er toptaler på første internationalt topmøde om digitalisering

Fredag er Løkke en af tre hovedtalere ved det første EU topmøde, der alene handler om digitalisering.
Statminister Lars Løkke Rasmussen. | Foto: /Ritzau/Philip Davali/
Statminister Lars Løkke Rasmussen. | Foto: /Ritzau/Philip Davali/
AF Ritzau

Når DSB's billetsystem igen er gået ned, eller Skats inddrivelsessystem igen er gået i sort, er Danmark som digitalt foregangsland nok ikke det første danskerne tænker på.

Men faktisk er Danmark en af de lande, som er længst fremme overhovedet i EU. Derfor er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag en af tre hovedtalere ved det første EU-topmøde nogensinde, der alene fokuserer på digitalisering. 

"Jeg er blevet bedt om at redegøre for danske erfaringer, og det er jeg lidt stolt af. Altså ikke på egne vegne, men på Danmarks vegne. Vi er en frontrunner, når det gælder digitalisering," siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

"Det er et billede af os selv, som vi ikke altid har. For når vi hører om offentlige digitaliseringsprojekter i nyhederne, så er det tit dem, der er gået galt. I hvert fald på overfladen."

"Men vi er meget, meget langt fremme. Vi har for længst nået det mål, at 80 procent af al kommunikation mellem borgerne og det offentlige foregår digitalt." 

"Danskerne har taget det til sig, og vi sparer noget, der ligner en milliard kroner om året, ved at vi kommunikerer digitalt med borgerne frem for på papir. Så andre lande vil gerne høre om vores eksempel," siger Lars Løkke Rasmussen.

Digitaliseringen forventes i de kommende år at blive en voldsom forandringskraft i alle dele af vores liv både privat og på arbejdsmarkedet. 

Hele industrier er allerede blevet eller ventes at blive forandret totalt. Samtidig skaber digitaliseringen også nye sikkerhedsudfordringer i form af blandt andet cyberangreb. 

Men der ligger store muligheder og venter, hvis EU-landene formår at gribe dem, siger den estiske premierminister Jüri Ratas. Han er vært ved mødet i Tallinn på grund af det estiske formandsskab for EU.

"Alle kan få gavn af den digitale revolution. Både den offentlige sektor og den private, men først og fremmest vores børn. Ingen skal blive ladt tilbage."

"Hvis vi træffer de rigtige beslutninger, så vil det digitale samfund betyde milliarder af euro i økonomisk vækst, millioner af nye job, fleksible arbejdstider og et mere balanceret arbejds- og familieliv," siger Jüri Ratas.

Ud over Lars Løkke Rasmussen taler også EU-Kommissionens formand Jean-Claude Junker og den italienske premierminister Paolo Gentiloni.

Målet er at, at EU skal blive global frontrunner på digitalisering i 2025.

Branchen: Lovende takter i regeringens vækstudspil  

Netcompany-boss: Digitalisering skaffer nye jobs - til alle 

DI: Regeringen bør afsætte milliarder for at sikre fremtidens digitale vækst 

Det offentlige taler ikke sammen på nettet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også