Nettobevillingen til Datatilsynet stiger til 36,5 mio. kr. i 2018, hvilket fremgår af det finanslovsforslag, som regeringen i dag har fremsat. Årsagen til de øgede bevillinger skal findes i EU's kommende persondatafordning, som forventes at lægge øget pres på tilsynet.

Det skriver Version2.

Derfor foreslår regeringen, at bevillingerne til tilsynet løbende øges, så det er i stand til at udføre dets opgaver på tilfredsstillende vis.

"Med finansloven for 2018 afsættes 12,5 mio. kr. i 2018, 16,4 mio. kr. i 2019 og 16,8 mio. kr. i 2020 og frem dels som følge af meropgaver vedrørende databeskyttelsesforordningen mv., dels en generel styrkelse af Datatilsynet," lyder det blandt andet i forslaget.

I et åbent brev til Søren Pape har 13 organisationer, herunder IT-Branchen og it-fagforeningen Prosa, argumenteret for et styrket Datatilsyn.

"Næsten halvdelen af alle it-virksomheder efterspørger mere vejledning og rådgivning fra det offentlige, så det er positivt, at Datatilsynet bliver styrket på især rådgivningsområdet," lyder det fra Mette Lundberg, Direktør for politik og kommunikation hos IT-Branchen, til ITWatch.

"Tiden må vise, om det så er nok til at imødekomme efterspørgslen efter vejledning og rådgivning, og til at skabe det proaktive Datatilsyn, som der er behov for," slutter hun.

En rapport fra Datatilsynet viser, at man sidste år blot udførte 51 tilsyn i hele landet, hvilket er det laveste antal siden 2000.

Organisationer sender åbent brev til Søren Pape om at styrke Datatilsynet 

Datatilsynet er magtesløse over for myndigheders ligegyldighed 

Organisationer kræver flere kræfter til data-vagthund