Københavns Kommune søsætter nyt betalingsudbud for de yngste

I et nyt udbud efterspørger Københavns Kommune en betalingsløsning til dens fritidsklubber og de 9 til 14-årige brugere. Udbuddet dækker både over udviklingen og de efterfølgende driftsopgaver.
Anna Sofie Almegaard, programejer hos Københavns Kommune. | Foto: PR/Københavns Kommune
Anna Sofie Almegaard, programejer hos Københavns Kommune. | Foto: PR/Københavns Kommune

I Københavns Kommune lægger man i et nyt udbud op til at afskaffe kontanter i kommunens fritidsklubber - i hvert fald i et vist omfang.

Udbuddet dækker over udviklingen af en ny digital betalingsløsning, som også omfatter efterfølgende hosting, vedligehold og support, til de kommunale fritidsklubber og deres brugere i aldersgruppen 9 til 14 år.

I alt er der tale om 61 fritidsklubber og 9 svømmehaller, som alle skal have implementeret det nye system, som udover at rumme et betalingsmiddel - et såkaldt kk-kort - også skal omfatte betalingsterminaler.

"Vi efterspørger en løsning på et område, hvor vi i dag ikke tilbyder en samlet betalingsløsning for alle fritidsklubberne," lyder det fra Anna Sofie Almegaard, programejer hos Københavns Kommune og ansvarlig for udbuddet omkring det nye betalingssystem, til ITWatch.

Afskærmer ikke eksisterende løsninger

Fra kommunen lyder det, at man fra starten har været opmærksom på ikke at afskærme allerede eksisterende betalingsløsninger fra at indgå i systemet, og at man ikke anser det for en risiko, at udbudsløsningen ender som et låst system, hvor kun det medudviklede kk-kort er brugbart som betalingsmiddel.

"Det er bestemt ikke hensigten, at systemet skal være lukket for andre betalingsmidler. Meningen med at bruge betalingsterminaler, som er en del af udbuddet, er også at tage imod de løsninger, som allerede er på markedet," siger Anna Sofie Almegaard

Er der noget i vejen med at bruge de løsninger, som allerede henvender sig til denne aldersgruppe?

"Der er intet i vejen, hvis børnene, og deres forældre gerne vil bruge de løsninger, er det dem, de skal bruge."

Anna Sofie Almegaard understreger, at der kun findes få digitale betalingsmidler i dag henvendt til børn, hvor det også er muligt at sætte loft på det daglige forbrug, og at kommunen hverken kan eller må forudsætte, at børn har en smartphone.

"Derfor giver det mening, at vi i Københavns Kommune kan tilbyde en løsning som supplement til markedsløsningerne. Det er vigtigt at gøre klart, at udbuddet ikke kun omfatter et betalingsmiddel. Det omfatter bl.a. også kasseapparater og betalingsterminaler, der kan tage imod betaling fra betalingsmidler på markedet," siger Anna Sofie Almegaard.

Men er det overhovedet nødvendigt med et nyt betalingssystem, når man allerede har et system i stand til at håndtere kontant betaling? Ja, mener kommunen:

"Vi ønsker at have en fælles, digital løsning på tværs af klubberne for at understøtte en højere grad af digitale betalinger og for at standardisere på tværs. Det giver børnene mulighed for at bruge den samme løsning i de forskellige klubber," lyder det fra Anna Sofie Almegaard.

Mulighed for yderligere opgaver

Københavns Kommune har ikke ønsket at oplyse den økonomiske ramme for udbuddet, men af udbudsmaterialet fremgår det, at de 61 fritidsklubber og ni svømmehaller muligvis kun er første del af en større ordre, da kommunen i udbuddet har indlagt en option for på sigt at kunne udvide med yderligere institutioner.

Optionen på udvidelsen, hvis kommunen vælger at gøre brug af den, vil i så fald omfatte kommunens selvejende fritids- og ungdomsklubber, som på nuværende tidspunkt dækker over 35 matrikler, og et uspecificeret antal kulturhuse samt pleje- og ældrecentre.

Der er endvidere option på udviklingen af en webshop, hvor eksempelvis forældre kan betale for børnenes ture i fritidsklubregi.

Netcompany: Store offentlige ordrer vindes på specialiserede partnere 

Læs serie: Store offentlige udbud er lukket land for små it-iværksættere 

Én spiller suger halvdelen af Kombits udbud

It-selskaber betaler kassen for at byde på offentlige it-projekter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også