Offentlige AI-projekter kæmper med adgang til nødvendige data på grund af GDPR-lovgivningen, skriver Version2.

I flere af de signaturprojekter, som staten, kommunerne og regionerne har sat i gang for at hente erfaringer med brug af kunstig intelligens, bliver man nødt til at gå på kompromis med ambitionerne, fordi GDPR-lovgivningen sætter en begrænsning for, hvilke og hvor mange data man kan bruge i projekterne.

Det gælder eksempelvis i projektet 'Kunstig Intelligens I Praksis' på Aalborg Universitet. Her var det nødvendigt at få adgang til 50.000 patientjournaler for at kunne gennemføre det oprindelige projekt, men det fik projektet ikke forskningshjemmel til, og derfor måtte man lave et langt mindre og reduceret projekt, der ifølge projektejer Janus Laust Thomsen slet ikke er lige så godt.

"Jeg oplever, at der er et mismatch imellem de politiske ambitioner om brug af sundhedsdata og den måde, lovgivningen de giver tilladelser ud fra, er skruet sammen på," siger Janus Laust Thomsen til Version2.

Én udfordring spænder ben for udbredelsen af AI i den offentlige sektor

Kunstig intelligens vinder frem i virksomhederne