ITWatch

Amazon anklager Trump for magtmisbrug i klage om tabt forsvarskontrakt

Det var til Amazons store overraskelse, da de tidligere i år måtte sande, at Microsoft løb med en cloud-kontrakt med det amerikanske forsvar. Amazon har klaget, og i klagen anklages USAs præsident for magtmisbrug.

Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Ledelsen i Amazon vil ikke acceptere, at selskabet tabte en kontrakt om at levere en cloud-løsning til det amerikanske forsvar til en værdi af 70 mia. kr. over ti år. Kontrakten blev tabt til Amazons nærmeste konkurrent på området, Microsoft, og ledelsen har siden klaget over processen.

I klagen går Amazon-ledelsen så langt, at de anklager USAs præsident, Donald Trump, for magtmisbrug. Det skriver CNBC ifølge Finans.

Donald Trump skulle ifølge Amazon have blandet sig direkte i sagen for at sikre, at kontrakten ikke gik til selskabet ejet af Jeff Bezos, som Trump har haft en offentlige fejde med længe.

"Spørgsmålet er, om USA’s præsident skal have lov til at bruge Forsvarsministeriets budget til sine personlige og politiske formål. Forsvarsministeriets substantielle og vedvarende fejl er svære at forstå og umulige at vurdere i sig selv og isoleret fra præsidentens gentagne udtrykte ønske om, i præsidentens egne ord, at ’knalde Amazon’ (’screw Amazon’)," skriver Amazon ifølge Finans i klagen.

Amazon-chef: USA's forsvar risikerer at miste teknologi-overtag

Amerikansk IT-sikkerhedsfirma stiger i eftermarkedet efter regnskab

Amazon bag tre nye solcelleparker: Skal forsyne datacentre

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger