It-professor kritiserer metode bag nyt inddrivelsessystem

It-løsningen til inddrivelse af gæld, PSRM, er udviklet med en agil metode, og det er en dårlig ide, lyder det fra professor Søren Lauesen.
Søren Lauesen, professor emeritus ved IT-Universitetet. | Foto: PR
Søren Lauesen, professor emeritus ved IT-Universitetet. | Foto: PR

Skatteforvaltningens nye it-system til inddrivelse af gæld, PSRM, er bygget efter en agil metode, og den tilgang får kritik af professor emeritus ved IT-Universitetet Søren Lauesen.

Det skriver Version2.

"Det var ufornuftigt udelukkende at benytte sig af agil udvikling til det nye gældsinddrivelsessystem. Systemet er et eksempel på, at agil udvikling kan være direkte skadeligt i større projekter," siger Søren Lauesen til Version2.

Valget af den agile metode betyder ifølge Søren Lauesen blandt andet, at Skatteforvaltningen ikke i tilstrækkelig grad har defineret, hvad systemet skal kunne og dets brugere samt ikke mindst hvordan man tilslutter 800 fordringshaveres egne it-løsninger.

Kritik fra Rigsrevisionen

Senest har en rapport fra Rigsrevisionen fastslået, at der er risiko for, at PSRM-løsningen først er fuldt funktionsdygtigt til at inddrive al gæld om mere end et år.

Samtidig konkluderer rapporten, at udviklingen af det nye gældsinddrivelsessystem ikke skrider så hurtigt frem som planlagt.

"Konsekvensen af den manglende fremdrift er, at der er risiko for, at tilslutningen fortsætter langt ind i 2020, og at ministeriet dermed først vil kunne inddrive gæld for alle fordringshavere med PSRM i slutningen af 2020 eller senere," skriver Rigsrevisionen på sin hjemmeside.

Siden lukningen af det kuldsejlede EFI-system i 2015 har skattevæsenet arbejdet på PSRM-projektet til lidt over en mia. kr.

Tidligere skatteminister langer ud efter Rigsrevisionen 

Ny regning på vej til forsinket inddrivelsessystem

Minister: "Rigsrevisionens kritik kommer ikke bag på mig"

Rigsrevisionen: Skats nye it-system bliver yderligere forsinket 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også