Løhde går i rette med Dansk IT om Digital Post

Dansk IT er bekymrede for, at danskerne fremover får flere digitale postkasser. Nu svarer innovationsminister Sophie Løhde (V) på kritikken.
Foto: Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil og kan ikke tvinge private virksomheder til at bruge én bestemt digital postkasse, skriver hun i et debatindlæg i Børsen.

Meldingen kommer, efter Ejvind Jørgensen og Søren Staugaard Nielsen fra Dansk IT i sidste uge udtrykte bekymring over udsigten til, at danskerne fremover får to digitale postkasser, da Digital Post i øjeblikket er i udbud.

"Dansk IT er stærkt bekymrede over, hvis vi får en situation med to digitale postkasser i stedet for én. Uanset de bagvedliggende forklaringer vil det være en situation, der ikke giver nogen mening for den almindelige borger," skrev de i en kronik i Børsen.

Dansk IT undrede sig over, at staten ikke kan garantere, at både det offentlige og private fremover bruger samme digitale postkasse, men ifølge innovationsministeren kan staten ikke diktere, at private virksomheder skal sende digital post via én bestemt postkasse. Sophie Løhde påpeger også, at det ikke er korrekt, at "man får leveret al sin digitale post ét sted i dag."

"Til gengæld vil vi gerne sikre, at private udbydere af digitale postkasser, som eksempelvis e-Boks, med den nye Digital Post-løsning fortsat vil kunne vise digital post fra offentlige myndigheder, uanset hvilken leverandør der måtte vinde det igangværende udbud af den offentlige postløsning," skriver ministeren.

Sophie Løhde understreger, at hun godt kan forstå, at borgere kan være "irriteret" over, at den nuværende Digital Post-løsning skal laves om. Men hun påpeger, at udbudsreglerne gør, at løsningen skal konkurrenceudsættes.

Dansk IT er stærkt bekymret over udsigt til to digitale postkasser

Netcompany vandt i første omgang Digital Post-udbud

Digitaliseringsstyrelsen afviser kritik fra E-boks af digital post 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også