Dansk IT er stærkt bekymret over udsigt til to digitale postkasser

Det er meningsløst for borgerne, hvis de i fremtiden kan blive nødt til at tjekke deres digitale post fra henholdsvis det offentlige og det private i to forskellige digitale postkasser, lyder det i kronik fra Dansk IT.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Danskerne risikerer i fremtiden at skulle tjekke to digitale postkasser i stedet for én. Det lyder som en molbohistorie, men sådan kan virkeligheden komme til at se ud, hvis udbuddet af digital post-løsningen fra det offentlige ender med en anden leverandør end den nuværende.

Det skriver Ejvind Jørgensen, formand for Udvalget for IT i den offentlige sektor, og Søren Staugaard Nielsen, medlem af Fagrådet for IT og Jura, som begge er under Dansk IT, i en kronik i Børsen.

"Dansk IT er stærkt bekymrede over, hvis vi får en situation med to digitale postkasser i stedet for én. Uanset de bagvedliggende forklaringer vil det være en situation, der ikke giver nogen mening for den almindelige borger. Og det bør ikke være en vej, vi vælger som samfund, når vi har tårnhøje ambitioner for både den offentlige og private digitalisering," lyder det i kronikken.

De opfordrer derfor til, at man dropper udbud for udbuddets skyld og i stedet fokuserer på at finde en brugervenlig løsning, så danskerne kan se frem til kun at skulle benytte en enkelt digital postkasse.

Netcompany vandt i første omgang Digital Post-udbud 

Iværksættere frygter "den nye digital post": Bøvl og ressourcespild for små virksomheder

Digital Post bliver 20 pct. dyrere  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også